Thailand tur / retur

Au revoir - mon amour

2008-11-30T07:28:00.000-08:00

Så er det blevet søndag. Første søndag i advent, hvis jeg tæller rigtigt. Og min sidste af slagsen i den by, der har været mit hjem de sidste ti måneder. Nu er ringen sluttet, og det er tid for mig at gøre mig klar til den sidste del af rejsen... de 12 timer i fly fra Bangkok til København, og så den sidste time fra Kastrup til Tirstrup. - Det er vel at mærke, hvis alt går efter planen.

Min uroplagede by har været kilde til mere end almindelig bekymring på det seneste. Ikke mindst for de hundrede tusinder af mennesker, som er strandet her i Thailand på grund af de besatte lufthavne.

Asiens største knudepunkt, og en af de lufthavne i verden, der dagligt har aller flest afgange, er den internationale lufthavn her i Bangkok. Peoples Alliance for Democracy er ikke just definitionen på demokrati 'in action', og selvom kritik og korruptionsanklager mod regeringen på sin vis garanteret har sin berettigelse - så er det langt fra sikkert, at situationen ville se bedre ud med andre ved magten.

Min kilde hos SAS i Bangkok fortæller mig, at der er en rimelig chance for, at jeg kan komme afsted på tirsdag som planlagt, men intet er dog sikkert. Skulle jeg i givet fald være så heldig, at det hele flasker sig, bliver det afgang fra den militære lufthavn i U-Tapao ved Pattaya. En lufthavn, der til daglig er gearet til at sende 15 fly afsted i døgnet - men som de seneste par dage har været vært for mere end 20 flyselskaber, som hver især har flertallige flyvninger. Således er der på en ganske almindelig hverdag mere end 40 rutefly fra Bangkok til Japan alene - for slet ikke at tale om de utallige afgange til resten af verden.

Selvom de kloge derhjemme peger på en snarlig løsning, må mit bedste bud være, at demonstranterne forlader lufthavnene i Bangkok natten til fredag af respekt for kong Bhumibol, som kan fejre sin 82 års fødselsdag på fredag. Flertallet af medlemmerne i PAD (oppositionspartiet, som har besat lufthavnene) er nemlig ultra royale, så det vil være ganske uhørt, hvis de opretholder blokaderne på en sådan mærkedag. Kongens fødselsdag fejres i øvrigt over 4 dage, så forhåbentlig kan det give politiet tid til at få ryddet op og spærret af, så lufttrafikken over Bangkok atter kan normaliseres.

Jeg selv krydser mine små fingre for, at alt flasker sig, som det skal. Jeg vil meget gerne hjem til tiden, og nu hvor taskerne er pakket, julegaverne købt og de sidste eksamener mere eller mindre i hus, så begynder Danmark og december at lyde bedre og bedre.

Jeg kommer til at savne den varme sommerluft, som har gjort dagene smukkere her i byen den sidste måneds tid. Og jeg kommer til at savne de mange ekstravagante restaurantbesøg og biografture, som byen også har budt på. Jeg kommer til at savne shorts og klip klapper og min træner, som har gjort sit for at få mit beskedne korpus i bare nogenlunde stand i løbet af de sidste 3 måneder. - og selvfølgelig de mange skønne mennesker, jeg har lært at kende herude, og som hver især har været med til at gøre dagene bare lidt sjovere. Sofie, Jesper, Rikke, Terese, Jacob og rigtig mange flere. Bangkok 4 ever.

Med rystende hænder og blødende hjerte sætter jeg et foreløbigt punktum for mit fjernøstlige eventyr. Gid alle må få lov at opleve bare en brøkdel af alt det, jeg har oplevet i løbet af det sidste år. Bangkok Beautiful. En moderne metropol på både godt og ondt. Et pulserende midtpunkt i den sydøst asiatiske region. En flirt, en flygtig elsker og en evigt kær ven...

Till we meet again.

Nyt liv i gamle drømme

2008-10-10T10:14:00.000-07:00

26. Antallet af år, jeg nu har brugt her i verden. 26. Antallet af år min mor var, da hun fødte mig. 26. Et tal. En tidsangivelse. En fuldstændig uanfægtelig betegnelse for at jeg nu hverken kan kalde mig selv for et barn eller en teenager længere. I princippet burde jeg vel erklære mig selv for voksen. Men voksen er for mig en sindstilstand mere end et udtryk for alder. Jeg kender flere mennesker, som har betragteligt flere år på bagen end jeg selv, og som jeg stadig aldrig ville kategorisere som voksne. - Og egentlig tror jeg også jeg vælger at udelukke mig selv fra denne kategori lidt endnu. Udtrykket 'Adolecense' på engelsk dækker faktisk væsentligt bedre end noget ord, jeg kan komme i tanker om på dansk. 'Unge voksne' er nok den bedste oversættelse. Og det er sådan, jeg ser mig selv. En ung, voksen. En som prøver at skabe en verden og et liv for sig selv, men som samtidig stadig mangler et par af de byggesten, der fjerner forbenævnelsen 'ung' fra ligningen.

Jeg må jo med skam i sindet erkende, at det er ved at være et par måneder siden, der sidst har været et indlæg her på bloggen. Ærligt talt, så skyldes det dels dovenskab, og dels at jeg simpelthen ikke føler, jeg har oplevet noget herude på det sidste, som er værd at skrive side op og side ned om. Bangkok bliver, ligesom Rønde, Århus og København, også til hverdag på et tidspunkt. Og det tidspunkt har jeg omsider passeret. Nuvel, selvfølgelig er det stadig lidt anderledes på disse kanter end derhjemme. For eksempel har vi jo haft en yderst interessant og opsigtsvækkende politisk konflikt her på det sidste. Når sandheden skal frem, ved I sikkert mere om det derhjemme, end jeg gør herude. Her har konflikten begrænset sig til bestemte dele af byen og til et par lukkede indenrigs-lufthavne. Jeg har på ingen måde været berørt af situationen, og jeg har heller ikke på noget tidspunkt været i nærheden af nogen af demonstrationerne.

Med valget i sidste weekend skulle der have været skabt håb omkring en mere stabil politisk situation, men nu ser det ud til at urolighederne fortsætter. I næste uge er der planlagt indtil flere demonstrationer, så jeg er spændt på, hvad de kommende måneder kommer til at byde på.

Ud over politisk uro kan jeg jo fortælle, at jeg nu er nået halvvejs gennem mit semester på Chula universitetet her i Bangkok. I sidste uge havde vi terminsprøver, så jeg er lidt spændt på at få at vide, hvordan jeg klarede mig. Jeg skal nok bestå - men der er jo som sagt lidt forskel på at bestå og på at bestå godt og grundigt. Under alle omstændigheder er der ikke mere, jeg kan gøre nu. Nu må jeg bare vente på resultatet.

Jeg synes mine fag er super spændende, og jeg er glad for at gå i skole. Alle mine undervisere er englændere, australiere eller amerikanere, så de er alle kompetente udi engelsk, hvilket bestemt har været positivt.

Nu nærmer 3-måneders mærket for min seneste ankomst til Thailand sig med hast, hvilket betyder, at jeg skal på visa-run for at få et stempel i mit pas, så jeg kan få lov til at blive i landet uden at betale dagsbøder for ulovligt ophold. Derfor ser jeg frem til at besøge Hong Kong i slutningen af måneden. Endnu et land, endnu en by, som kan krydses af på kortet. Endnu et nyt stempel i passet. Jeg glæder mig meget til at se byen, som jeg har ladet mig fortælle skulle være endnu mere moderne og mindst lige så levende som betagende Bangkok. Noget renere og en del dyrere, siger de kloge. Men under alle omstændigheder et besøg værd. Nu må jeg så se, om den teori holder stik. Det bliver med garanti mit eneste sidespring fra Bangkoks pulserende gader, inden jeg igen lander på dansk jord.

I aften har jeg brugt tre timer i selskab med en håndfuld venner, Leonardo DiCaprio og Russel Crowe i biografens kølige mørke. Vi så BODY OF LIES. En film jeg KUN kan anbefale, og en film som endnu engang fik vækket mit blødende hjerte for Mellemøsten. Jo mere jeg læser, jo mere jeg hører, jo mere jeg ser - jo mere sikker bliver jeg på, at i hvert fald en del af min fremtid bliver på de kanter. Jeg har svært ved at forklare min fascination. Den blev grundfæstet for længe siden. Måske faktisk er det min morfars gener, der brænder i mig. Jeg kan så tydeligt huske en af mine mange mini-ferier i Kolding, da jeg var lille. Morfar og jeg sad som så mange gange før og diskuterede verdenssituationen,- uagtet hvor meget eller hvor lidt jeg dengang kendte til det hele. På et tidspunkt i samtalen så morfar på mig og sagde: 'Du har det på samme måde som mig. Du kæmper også altid for den lille mand.' Jeg tror, det var første gang, jeg opdagede, at jeg er lige så meget en Lagoni, som jeg er en Leonhard. - Det sidste har aldrig været til at fornægte - dertil er min fysiske lighed med min far for opsigtsvækkende. Men ved nærmere eftersyn ser jeg nu tydeligt, at jeg heller ikke på nogen måde kan omgå mig Lagoni-generne, og heller ikke på nogen måde ønsker mig at omgå dem.

Om det er den lille mand jeg kæmper for her, skal jeg lade stå ubesvaret. Men i hvert fald hører der flere billeder med til historien, end dem der bliver vist i forbindelse med selvmordsbomber og andre attentater, blæst op i bedste sendetid på CNN og BBC. Der er altid flere sider af samme historie, og jeg ved ikke, om det er et håb om, at jeg kan få lov til at vise en mere nuanceret udgave af sandheden, eller om det i virkeligheden bare er et rent egoistisk behov for at forstå, som gennemsyrer min fascination af en verden, som af mange opfattes som helvede på jord.

Min eneste bekymring er, at jeg ikke er dygtig nok til at tilkæmpe mig de muligheder, jeg så gerne vil have. Min tid på journalisthøjskolen har været én lang lektie i ydmyg middelmådighed. Hvor er vi naive, når vi kommer fra gymnasiet. Tror vi kan det hele. Tror vi ejer verden.

Så vidt må det være mit held, at jeg ikke er bundet geografisk, men at jeg har bevægelsesfriheden til at søge udenfor Danmark også. Jeg er slet ikke i tvivl om, at jeg vil få det hårdt i kampen med massive talentmasser fra journalisthøjskolen. Specielt nu, hvor medieverdenen ligesom alt andet er i recession. Men jeg vælger at se det som en styrke, at jeg allerede nu godt er klar over, at det ikke er mit navn, der ligger øverst i bunken, når redaktionerne rundt omkring i landet diskuterer mulige nyansættelser. Jeg er en ubekendt. Et nyt blad i bogen. Jeg skal arbejde for det. Og det er fint. Jeg håber at kunne udnytte et par af mine danske kontakter i Mellemøsten, når jeg skal til at skrive min hovedopgave. Det er dér, alle kræfter skal sættes ind.

Hvor er det fantastisk; frustrerende og dybt traumatiserende at min skoletid snart er forbi. Om mindre end et år skal jeg stå til ansvar, ikke bare overfor mig selv, men også overfor en arbejdsgiver, som har fuld bestemmelse over, om jeg også har et job i morgen. Jeg kan ikke helt bestemme mig for, om jeg glæder mig ubetinget, eller om jeg er paralyseret af skræk over ikke at kunne leve op til egne forventninger. Måske en blanding. Om ikke andet så ved jeg nu, i hvilken retning jeg skal gå. Thailand og Sydøst Asien har som et hele været en fantastisk oplevelse, som jeg på ingen måde ville have undværet, men samtidig er jeg også godt klar over, at det ikke er her, min fremtid ligger. Var det et dumt træk rent karrieremæssigt? Ja, måske. Men på det personlige plan kunne jeg ikke have valgt bedre. Jeg har fået utrolig meget ud af at være her. Jeg har lært meget om mig selv, og meget om mig selv og mine behov i forhold til andre mennesker. Jeg har lært, at jeg kan være selvstændig, og at jeg kan stå ved mine beslutninger og takle konsekvenserne af disse, uagtet hvad de så ellers måtte være. Det var MIN beslutning at rejse herud. Det var MIN beslutning at blive, og det er MIN beslutning, at mit fjern-østlige eventyr nu får en ende. I hvert fald foreløbigt.

Fra en yderlighed til en anden

2008-07-21T01:18:00.000-07:00

Klokken er tidligt om formiddagen tirsdag den 8. Juli. Finn Airs fly har lige slået landingsstellet i jorden, og min skønne Pernille - veninde, medstuderende og tidligere bofælle - er ankommet til Bangkok. Det er mere end fem måneder siden vi sidst har set hinanden, og tiden for enden på mit praktikophold i Bangkok nærmer sig med stormskridt, men der er alligevel lige plads til et smut nordpå i arbejdsøjemed, og en tur til paradisiske Samet, hvor de sidste feriedage skal spenderes.

Pernille har godmodigt indviliget i at følge mig på min færd til Sakhon Nakhon i det nordlige Thailand, lige ved grænsen til Laos. Selvom jet-lag´et i den grad må plage hende, klager hun ikke, da jeg fortæller, at første del af rejsen kommer til at foregå på en ti timers lang bustur med start samme aften. Inden da når vi dog at besøge en lille fin thai restaurant i Bangkok, hvor vi forspiser os i lækre retter - en tilstand der skal vise sig at blive symptomatisk for de næste to uger.

Rejsen til Sakhon Nakhon er hård for to uprøvede back-packere, der kun alt for godt mindes 32 timers busture fra Danmark til Italien eller andre semi-eksotiske destinationer i Europa, med ca. 40 bagstive klassekammerater, megafoner med uopslidelige batterier, og en underviser, som havde fået nok, allerede inden turene begyndte. Men den sjælero, der falder over os begge, da vi træder ud i et thailandsk ingenting, er sjældent følt større.

Sakhon Nakhon er egentlig en provins, mere end det er en by. Området huser i alt 2 millioner af de 66, der bor i Thailand, og ud over selve byen, som i forhold til Bangkok synes at bestå af fem huse og tre køer, er der bjerge og dale og vidtstrakte arealer dækket af rismarker, hvorpå de for Nordthailand så karakteristiske "sticky rice" dyrkes.

I Sakhon Nakhon bliver vi mødt af fysioterapeuten Michelle, fund-raiseren Tobias og deres thailandske alt-muligt-mand Piee. De eskorterer os til Raindrop Foundations hovedsæde lidt udenfor byen, hvor vi skal bo i et par dage og opleve hvad det er, Raindrop egentlig går ud på.
Michelle understreger, at vi for alt i verden skal have øjnene på jorden, når vi går, da der findes diverse arter af både ederkopper, skorpioner og måske især slanger. Som let underholdning ved morgenmaden kan Tobias derfor ubesværet indskyde, at han forresten befandt sig øje til øje med en slange på badeværelset samme morgen,- men at den vist nok er væk nu... VELKOMMEN TIL; TØSER!

Trods vores nu ret skærpede opmærksomhed er der dog ingen af os, der løber på flere af den slags ubehageligheder i løbet af vores ophold,- og noget langt mere interessant skal vise sig at være det arbejde, Michelle og Tobias rent faktisk udfører i den thailandske provins.

Michelle, som er fysioterapeut, arbejder nemlig med en stor del af de handicappede børn, der bor i området. Det være sig fysiske handicaps af alle arter, enten medfødte eller senere opståede. Mange af børnene har både fysiske og mentale handicaps, og de fleste af dem lider af en eller anden variant af spastisk lammelse som følge af fødselskomplikationer.

I de thailandske provinser er der noget længere til hjælpen end i lille, beskyttede Danmark, og Raindrop Foundation har gjort det til sin hjertesag at sørge for at oplyse og vejlede, og i øvrigt hjælpe de mange handicappede børn og deres forældre så godt, de overhovedet kan. Det er her, Michelle kommer ind i billedet. Hendes job er kort og godt at lave øvelser med børnene og forklare forældrene, hvordan de kan træne deres børn, så de berørte lemmer ikke bliver stive og ubrugelige, og på den måde forhåbentlig øge børnenes livskvalitet bare en smule. Tobias er just ankommet fra Danmark, men hans job bliver at samle penge ind, så Raindrop også i fremtiden kan hjælpe de mange berørte børn og forældre i regionen.

Efter to skønne dage i Sakhon Nakhon bevæger Pernille og undertegnede os videre i programmet. Efter et stop-over ved grænsen til Laos, hvor jeg skal have fornyet mit visum, tager vi nattoget tilbage til Bangkok, og derfra en bus videre til Pattaya.

Pernilles fortid som frivillig på et børnehjem i byen er den direkte årsag til vores tilstedeværelse i hvad der må siges at være Thailands vel nok mest berygtede by. Det er mit andet besøg her, hvor alle kan købes for penge, og hvor de prostituerede findes i tre køn - han, hun og både/og - og i øvrigt i alle aldre. Boys town og Girls town... kødmarkedet er ubegrænset, og der findes et særligt børnehjem for gadebørn, der desperat prøver at redde de fortabte stakler fra det moderne slaveri.

Efter besøg på børnehjemmet, lidt fodmassage og lidt lyn-shopping, sætter vi kursen mod Samet. Vejrguderne er helt sikkert på vores side, for Samet viser sig forfriskende grøn efter flere ugers regn, men med sol og smukke, hvide strande så langt øjet rækker.

To timers ventetid på kajen for at komme til Samet bliver på magisk vis forvandlet fra helvede til himlen, da et kuld på 7 små hundehvalpe melder deres tilstedeværelse under dækket på den terrasse, hvor Pernille og jeg sidder og venter.
Cirka 5 uger gamle, og så bedårende at mit stakkels dyre-elskende hjerte er lige ved at sprænges. Jeg falder pladask, og meget hårdt, for hvalpe-flokkens fører. En lille smuk-sak af en chokoladebrun tot uld, der med store øjne og bestemt bjæffen kommanderer sine søskende rundt. Alt for hurtigt, men stadig ikke hurtigt nok, forlader vi kajen og lander snart efter på Samet.

På maven eller på ryggen? Pineapple-shake eller watermelon-shake? Fodmassage eller olie-massage? Thai mad eller BBQ? Med alkohol eller uden? Ild-show eller afslapning? Fem dage fulde af benhårde beslutninger som i ovennævnte kategorier flyver afsted, og solens bagende stråler giver mig endelig den sommerbrune kulør, jeg har sukket så længe efter. I skrivende stund sidder et nu ekstra blonderet jeg og trækker vejret dybt over, at jeg minut for minut kan se den smukke farve falme. Jeg krydser fingre for høj sol den kommende weekend, så jeg kan få genoprettet min thailandske lød. :o)

Med en havtemperatur på ca. 27 grader og sandstrand, sandstrand, sandstrand, får vi også styret vores indre badedyr. I et uovervejet øjeblik drister jeg mig til at overvinde min medfødte højdeskræk, og snupper en paragliding-tur efter en speedbåd. (Kort fortalt bliver man spændt op i en faldskærm, som hægtes efter en båd, og så stiger man cirka 100 meter til vejs.) Overraskende nok, forsvinder højdeskrækken lidt, da jeg svæver rundt over Samets strande, og jeg griber mig selv i rent faktisk at nyde turen, som selvfølgelig er ALT for kort. Men nå - så fik jeg da prøvet det. Next up - bungee-jumping... jeg kan jo på ingen måde stå tilbage for min fremmelige lillesøster! ;o)

Vi forlader Samet som vi kom - i strålende solskin. Weekenden i Bangkok har budt på super-shopping og lækre fund af diverse arter - og Batman i biffen - FIRST CLASS, naturligvis. I aften står den på sushi og Sky Bar, inden Pernille igen stiger ombord på Finn Airs maskine og vender hjem til Danmark. Jeg selv sender i samme åndedrag SAS en venlig tanke for direkte forbindelse til København, når jeg den 31. tager på lynvisit i moderlandet. So long. Adjø. Auf Wiedersehen. Goodbye. Vi ses lige om snart.

5 måneder mere i sol og varme

2008-06-26T21:22:00.000-07:00

Så kom svaret. Det blev et ja. Studienævnet og universitetet og hele dynen kunne godt se det smarte i, at jeg bliver i Bangkok i endnu 5 måneder, så nu er det altså besluttet. Ikke mere at gøre. Ikke flere beslutninger at træffe. Ikke flere impuls-satsninger. Nu hedder det Thailand frem til jul.

Håret forblev udenfor postkassen, og nu er flybilletten ændret, så der står den 19. december i stedet for den 5. august. Men helt fri for mig bliver I dog ikke derhjemme. Med hjælp fra Backpackerplanet.dk fik jeg reserveret mig en plads på et fly hjem den 31. juli, og så har jeg lige en god uge i Danmark til at se alle kendte og savnede ansigter, inden jeg atter vender snuden mod Østen.

Det meste er allerede i orden, så nu skal jeg bare have de officielle papirer i hænde, så jeg kan søge SU styrelsen om et stipendiat til at dække mine studieudgifter. De kloge siger, det ikke er noget problem, så det satser jeg stærkt på. Tak til den danske stat for at have verdens bedste uddannelsessystem, som giver uanede muligheder i alle retninger!

Nu kommer der snart besøg hjemmefra, og på mandag går jeg ind i min sidste måned som praktikant. Jeg kan slet ikke forstå, hvor de sidste fem år er blevet af. Hele HF-forløbet og min tid på Journalisthøjskolen har føltes som om det bare er fløjet afsted, og jeg har redet på skiftende bølger af henholdsvis begejstring, et par nedture, flest opture og ekstase. De besværlige teenageår er blevet afløst af indtil videre fantastiske tyvere, og jeg håber for alle, at de må opleve at føle samme iver og glæde ved at stå op hver dag, som det har været tilfældet for undertegnede gennem de sidste par år. Dårlige dage kommer og går,- men bare der ind imellem findes små glimt af uforstyrret lykke - så er det det hele værd.

Lad mig på ingen måde blive småfilosofisk og tænderskærende fuld af overflødige tillægsord, men lad mig sende et stort smil til alle jer derhjemme, der hver især er en del af mine dyrebareste minder. Glæder mig til at se jer alle til august.

...bukker af for nu. Forhåbentligt flere spændende oplevelser at fortælle om i de kommende uger.

kærligst Line

Chula-hva-for-noet?

2008-06-23T21:32:00.000-07:00

Endnu en dag med sol fra en næsten skyfri himmel. Bangkok arter sig for tiden og gør hvad den kan for at overbevise mig om, at det er her også mit næste halve år skal spenderes. - Jeg er overbevist. Meget endda.

Når solens stråler rammer mit skrøbelige korpus, er det som om alle bekymringer forsvinder, og varmen når helt ind til det inderste og fremkalder den vidundeligste form for uforstyrret lykke. Hvad skal man med regn og kulde, når man kan få sol og strand? Min kærlighed for denne pulserende metropol vokser fra dag til dag, og endnu er der så meget at opleve, at jeg ikke kan tage mig sammen til at skrive det hele ned og lave en liste.

Som sendt fra himlen kom der bud fra det høje nord, at en af mine studiekammerater har fået dispensation til at bytte om på sit 7. og 8. semester på skolen, så han nu efter ferien kan rejse til Sydafrika og læse sit 8. semester på et universitet dernede. Hmm - der er en klokke, der ringer her. Muligheder åbner sig op og euforien spreder sig... GENIALT!

Så det er altså der, jeg står nu. Med håret håbefuldt udenfor postkassen og en ansøgning om dispensation hos studienævnet. Det er op til dem at beslutte, om jeg kan få lov at tage mit 8. semester her i Bangkok, og dermed blive i tropiske Thailand frem til jul. Jeg krydser fingre - alt det jeg har lært, og beder til at mit længe opsparede held kan indløses til et fem måneders ophold på Chulalongkorn University her i byen.

Indtil da vil jeg fordrive ventetiden med at fejre, at der nu kun er seks måneder til jul. Det sker på den lokale dansker-restaurant "Stable Lodge" som i dagens anledning serverer stegt and og fleskesteg med brunede kartofler, og selvfølgelig ris-a-la-mande til dessert. Hvor danskt kan det blive?! Altså hvis man lige ser bort fra de 35 grader og palmerne, der svejer ved restaurantens pool.

Så god grill-aften derhjemme... og glædelig halv-jul!

samtale med patienten

2008-06-10T09:22:00.000-07:00

På billedet ses Joan, Rikke og undertegnede i festlige farver til en fødselsdagsfest i lørdags. Temaet var 70'er...

I mangel på bedre at skrive, og fordi det simpelthen er for længe siden, jeg har været herinde og bidrage lidt til eftermiddagskaffen, så kommer der her en fiktiv samtale mellem undertegnede, og den psykolog, jeg ikke har. Fordi det simpelthen ville være for kedeligt at skrive side op og side ned om de sidste par uger, som har været et sandt virvar af små pudsige indslag, synes jeg, det kunne være mere underholdende at skrive lidt på denne måde. Håber sommervejret stadig skinner på jer alle derhjemme. Smil og solskin herfra.

Psykologen (P): Nå, jamen hvordan har du det så i dag?

Undertegnede (U): Jo tak, jeg synes egentlig, jeg har det udmærket.

P: Er du stadig glad for at være i Bangkok?

U: Ja, faktisk bliver jeg mere og mere glad for det, som tiden går. Jeg synes, jeg har fået opbygget en base, som jeg kan arbejde videre ud fra, og jeg får oplevet en masse. Der er aldrig kedelige stunder.

P: Kan du udbygge det svar?

U: Jamen altså, Jeg har mit job og mine veninder, og jeg får lært en masse spændende mennesker at kende, så der er ikke så meget at klage over - og vejret er jo perfekt.

P: Jeg synes ikke, du svarer på mit spørgsmål. Prøv at være lidt mere detaljeret.

U: Okay, men det er altså ikke nemt det her - du skulle prøve at være den, der ligger på briksen!

P: Giv det en chance - vi arbejder os indad her.... 7 år!

U: Jamen så kan jeg vel fortælle, at jeg de sidste par uger har haft meget travlt med specielt den sociale side af livet herude. Der har været en masse middage og byture, og jeg har fået set noget til min veninde Nok igen, som jeg ellers ikke har set siden før jeg tog til Myanmar. Så det har været rigtig dejligt. Og så har jeg fundet nye fællesskaber i musikken, hvor blandt andre min crazy gang i den power veninde Rikke, har vist sig at dele min passion for poleret jazz og swing.

P: Okay. Det var lidt et billede af den sociale side, hvad så med jobbet?

U: hvad med det?

P: Ja, hvordan har du det på jobbet?

U: helt ærligt???

P: Kom bare med det...

U: Jamen jeg har det fint på jobbet. Jeg er glad for at være der, og lige i øjeblikket arbejder jeg meget på at komme til Borneo på reportage. Det kunne være fantastisk.

P: Hvad skal du lave der?

U: Jeg skal skrive om en dansk kvinde, som arbejder med at redde den truede orangutang, og jeg skal skrive historier om feriemuligheder for eventyrlystne danskere. Og hvis alt går som det skal, kommer jeg forhåbentlig på junglesafari og ind for at se, hvordan de oprindelige folk lever. Der er vist stadig et par kannibal-stammer tilbage på Borneo.

P: Okay, det lyder da spændende. Skal du afsted selv?

U: Nej, jeg får en fotograf med. Dao, min chefs kone, som også var med i Indonesien. Sød pige.

P: Jamen er der slet ikke noget, der går dig på?

U: jo - helt ærligt går det mig på, at du stiller sådan nogle latterlige spørgsmål... hvis det ikke var fordi retten havde idømt mig psykiatrisk behandling for majestætsfornærmelse, fordi jeg nægtede at stille mig op i biografen, da jeg var inde og se Sex and the City i fredags, så var jeg skredet for længe siden!

(Her må jeg hellere med det samme indskyde, at vi nu er i den fiktive verden - og at jeg PLIGTskyldigt stod op sammen med Rikke og en britisk dame med to seriøst overvægtige unger på sukkertrip!)

P: Okay, men nu er du her jo, og de 50 minutter er ikke forbi endnu.

U: okay, fyr løs!

P: Hvis du skulle beskrive dit liv lige nu med en sang, hvilken sang ville det så være?

U: Please don't stop the music...

P: Hvorfor siger du det?

U: Fordi livet her er een lang fest - med korte afbrydelser af mine hospitalsophold naturligvis - jeg har snart hele taske-serien fra Paolo Memorial Hospital, og min forsikringsagent er for længst blevet gode venner med personalet på 19.!

P: ...men for lige at vende tilbage til det med festen...

U: Hver dag er en god dag. Nogle bedre end andre, men alt i alt skønt all the way, og jeg har faktisk ikke spor lyst til at vende næsen mod skandinavien igen lige nu...

P: Udmærket - men du skal jo hjem på et tidspunkt.

U: Ja, det har jeg også hørt ude i byen - men jeg bliver ved med at forsøge at ignorere jungletrommerne. Indtil videre går det meget godt.

P: Okay - hvis du var en pizza - hvilken pizza ville du så være?

U: Vegetarian.

P: Hvorfor?

U: Dybest set det sunde valg, sprudlende og fuld af farver... det må da være mig!

P: Aha, interessant, du betragter altså dig selv som et sundt menneske?

U: Jeg betragter mit sind som værende sundt... kroppen kunne sikkert godt have det bedre.

P: Okay, vi må hellere til at slutte af nu. Har du nogen afsluttende kommentarer?

U: Ja, - du må have nogle meget dysfunktionelle børn! Blev du klogere af den her omgang?

P: Det ved jeg ikke rigtig. Lidt måske. Men fik du det ikke bedre?

U: Bedre? Hvis jeg får det bedre end jeg havde det inden den her session startede, ville jeg løbe rundt med armene over hovedet og råbe "Weeeee!!!".

"Weeeee!"

Hmm - måske jeg faktisk burde mental undersøges??? ;o)

...endelig tog jeg mig sammen

2008-05-19T23:37:00.000-07:00

Hej alle

Til de af jer, der allerede har været igang med at læse den forrige post, kan jeg hermed meddele, at jeg nu har fået skrevet ferieberetningen færdig. Så kan I jo selv vurdere, om det er nødvendigt at læse den sidste tredjedel eller ej. /Line

Når Nargis blander sig i solskinnet

2008-05-12T23:10:00.000-07:00

Det skulle have været tre uger med uafbrudt solskin - eller i hvert fald kun med korte, regnfulde afbrydelser af højst to timers varighed. Men sådan blev det ikke. Nargis blæste ind over Asien og kastede de sydlige provinser i Myanmar tilbage til stenalderen... ikke at de var nået ret meget længere i forvejen.

Med sig trak cyklonen et lavtryk, som blev hængende over Thailand længe efter Nargis selv mistede sin kraft og forsvandt lige så pludseligt, som den var opstået. Og det er altså dette lavtryk, som i flere uger nu har sendt kaskader af vand ned over mine forældres solskinsdrømme.

Thailand - Land of Smiles, Det Gyldne Land, Solens Rige. Kært barn har mange navne, og således også Thailand. Flere af navnene er påfund fra den siddende konge, som synes nærmest passioneret omkring at navngive alt i Thailand således, at det er umuligt for turister at udtale det. Dermed også lufthavnen i Bangkok, som bærer det umiskendelige navn: Suvarnabhumi Airport! Jooo tak - det tænker jeg ikke, der er andre lufthavne, der hedder... men hvem er det liiige, der kan huske det i en hurtig vending? Hvad har der nogensinde været i vejen med: Bangkok International Airport? - og nu er det ikke for at brokke mig, men det er altså muligt at blive fragtet det forkerte sted hen i Bangkok, hvis man bare siger ´Lufthavnen!´ - der er nemlig to!

Men Suvarnabhumi blev det altså (for bare lige at understrege min pointe omkring umulige navne, skal det siges, at i´et i Suvarnabhumi ikke udtales på Thai). Det thailandske navn for: Det Gyldne Land. - Det er jo oplagt til en lufthavn, det kan enhver da se!

Og når vi nu er ved det gyldne land (som i øvrigt også bruges af de lokale om Myanmar), så var det jo netop det, jeg gerne ville vise mine forældre, når nu de er fløjet den halve klode rundt! De gyldne templer, der stråler i tropesolen. Dampen der stiger op fra junglens tætte bevoksning, når middagsheden står på sit højeste, og selvfølgelig det krystalklare vand, der smyger sig om undseelige bugter, der emmer af paradisisk fred. Hvad ellers. Det er da det, man skal se, når man er i Thailand.

- Det hele bliver altså bare en lille smule mindre eksotisk når himlen åbner for sluserne og alt går gråt i gråt. Monsun. Det er selvfølgelig også et tropisk fænomen. Og med tak til Nargis kom monsunen en lille måned for tidligt til Thailand i år. Solens rige? Ha! Det tror jeg ikke. Det er falsk reklame netop nu. Men det kan thaierne selvfølgelig ikke rigtig gøre for.

Hvad vi ikke fik af sol på vores fælles ferie, fik vi til gengæld tifold i oplevelser. Først tre dage i Bangkok, hvor jeg kunne vise mine yndlingssteder frem og selv få mulighed for at lege den turist, jeg endnu ikke havde fået mig taget sammen til at være. Grand Palace naturligvis, sejltur på klongerne, markeder af den ene og den anden art, og tuk tuk´er, der alle sammen lige kendte en skrædder, vi skulle forbi, så de kunne få fem liter benzin til deres taxa.

I virkeligheden er der vist tale om en eller anden form for provision, de ivrige taxi-chauffører modtager, hvis de kan lokke kunder til skrædderierne, og vores første chauffør havde heldet med sig.
Lettere irriteret over overhovedet at være nødt til at bevæge sig ind i et skrædderi, overvandt min far sig selv og blev den lykkelige ejer af et splinternyt jakkesæt i cashmere. Jeg selv måtte også bukke under for min shoppe-trang og kan på lørdag tage ned og hente en kjole og et par nederdele. Hvad der startede som dyb skepsis, endte med at blive uforfalsket forundring. Skrædderen dukkede op i min lejlighed dagen efter vores første visit med vores næsten færdige tøj, som viste sig at passe perfekt - stik imod al forventning. Så godt endda, at min kære far bestilte endnu et par bukser og jeg selv en ekstra nederdel.

Personligt er jeg meget lettet over, at vores skrædder gjorde thaierne ære, og udviste den godhed og disciplin, befolkningen er så kendt for. Vores danske skepsis blev gjort til skamme, og det så godt og grundigt endda.

Efter et par hektiske første dage i Bangkok, tog vi flyet til Krabi. Derfra en long tail boat til Railey Beach, hvor jeg havde hørt, der skulle være fantastisk. Vores første oplevelse der kan bedst beskrives som pudsig. En long tail boat lægger ikke til ved en kaj eller en bådebro som så mange andre både. Nej den går så langt ind, den kan komme, og så er det ellers op til passagererne selv at komme til og fra båden med alt deres pik pak. I vores tilfælde var det en del. Beredte campister, som mine forældre jo er, havde de hver deres rygsæk foruden en kuffert og min mors nyindkøbte 30-kroners skuldertaske fra Khao San Road. Jeg selv havde også en lille kuffert, og derudover min kamerataske og min skuldertaske, så vi lignede små, meget våde og til en vis grad slukørede æsler, da vi stavrede gennem vandet fra vores båd og ind til Railey, som skulle vise sig at være absolut lige så smuk, som rygtet ville vide.

Fuldstændigt aflukket fra enhver øvrig civilisation ligger Railey som en lille jysk næse ud fra den vestthailandske kyst. Det er umuligt at komme til området i bil, men trodser man de naturlige forhindringer og tager båden, ja så er der også gevinst i vente. Op fra vandet stiger de forunderlige limstensklipper og former bjerge, hvor der ellers kun er vand. Grønne planter klamrer sig til klipperne og blander sig med de røde og beige nuancer, der udgør deres baggrund. Under det hele bølger et hav så blåt og varmt, at man føler det som om, man sidder i verdens største, udendørs jacuzzi og når solens sidste stråler rammer den vestlige kyst, kommer aberne frem fra deres skjul og søger ned mod en nu udslukt mini-grill, som tilbyder de ristede majs og brød, som turisterne ikke fik sat til livs i løbet af dagen.

Ved aftentide når højvandet helt op til de betonfortov, der er formet langs rækken af restauranter og resorts. De mange long tail boats ligger lige så stille og duver i den milde brise, og duften af det salte hav træder nu tydeligt frem mellem de mange mad dufte fra forskellige thai- og vestlige køkkener. Ikke mange forstår den fulde effekt af en lyskæde i et stort, grønt tropetræ som thaierne gør, og hvis de ikke allerede har et thailandsk ord for hygge, så skal de skynde sig at opfinde et - for det er det eneste ord, der dækker.

Efter blot en enkelt nat på Railey Beach, gik turen næste dag til Phi Phi øerne. Her ventede endnu flere oplevelser,- måske især den smukke natur og de fantastiske strande. Lige så turkise som man svært kan forestille sig, skvulpede bølgerne stille mod de kridhvide sandstrande. Små (og lidt større) eremit-krabber gravede huller på strandene og sprøjtede sand op på vores håndklæder, så snart de kunne se deres snit til det. Jeg er bestemt ikke meget for krabber - men når de er på størrelse med en dansk énkrone, og befinder sig på land, så kan selv jeg se det underholdende i dem!

Vejret var med os den første dag på Phi Phi, hvor vi hen ad dagen ligefrem måtte gå i skygge og droppe solbadningen... måske vi havde taget os lidt mere sammen, hvis vi havde vidst, at de næste to dage bød på regnvejr, og ikke ret meget andet. Alligevel vovede vi os dog ud med en long tail boat, og tog turen fra Phi Phi Don´s Ton Sai Bay til de nordlige kyster. Helt bestemt regnvejret og den relative kulde værd! Også View Point fik besøg, og herfra kunne vi ganske tydeligt se sporene, fra tsunamiens hærgen for nu 3 et halvt år siden. På View Point havde kioskejeren en mappe med billeder fra tsunamien, og det var på ingen måde sjovt at sidde der og forestille sig, hvordan havet den dag i december krævede så mange menneskeliv. Midt i maj-heden er det nu Nargis, der kræver ofre, og sender endeløse regnbyer ned over det Andamanske hav. Den er stærk, naturen. Og der er intet vi små ubetydeligheder kan gøre for at omgå den.

Da solen endelige viste sit smukke ansigt igen, benyttede vi lejligheden til at besøge den mindre af de to Phi Phi øer. Phi Phi Ley. Hjemstedet for den vel nok så berømte strand fra filmen "The Beach", hvor Leonardo DiCaprio for alvor beviste, at han faktisk er en udmærket skuespiller.
Inden afsejling fik vi at vide, at vi måske blev nødt til at GÅ ind til Maya Bay (The Beach) på grund af for voldsomme bølger på den side af øen, men det viste sig heldigvis, at vores erfarne ´chauffør´på long tail båden var både villig og kompetent nok til at sejle os rundt om øen og ind i bugten. Og sikken et syn. Paradis-agtigt uden at overdrive. Helt aflukket fra civilisationen, bortset fra turisterne selvfølgelig, som blev sejlet til bugten i læssevis. På grund af lavsæson for turisme, var der heldigvis til at være, og vi fik både set og badet og oplevet Maya Bay på bedste vis.

Turens absolutte højdepunkt for undertegnede var imidlertid, da vi sejlede ind i den anden af de to bugter på Phi Phi Ley øen. Nemlig Blue Lagoon. Bjergtaget vil nok være det ord, der beskriver min daværende sindstilstand bedst! Og bjergene stod bogstavelig talt direkte op af vandet i bugten, som var så grøn og så frodig, som jeg sjældent har set. Vandet var så klart og så blåt og så fuldstændigt uimodståeligt, at man bare MÅTTE springe i med det samme. Fiskene svømmede rundt mellem både og mennesker, og kom så tæt på, at de strøg op ad mine ben i forbifarten. Varmen og solen og båden og det bløde vand, som alt sammen kærtegnede alle sanser, var en fuldendt symfoni for sjælen, og hvis det ikke var fordi, mit liv ville gå fuldstændigt i stå, var jeg blevet der for evigt.
- Det var DÈR, jeg ville have optaget MIN film!

Efter en rigtig hyggeligt aften på en hippie-bar med pizza og rødvin og ild-show, gik turen næste dag med båd til Ko Lanta. Endnu mere regn, og strande som om formiddagen så formidable ud, men om efterdagen led enormt meget af vandmangel, og afslørede drabelige klipper, som tidevandet lod tilbage, når det trak sig væk fra kysten for at forfølge månen.

Ko Lanta bød dog både på lækre resorts, alt for store ederkopper, små eremitkrebs med sneglehuse på og ikke mindst elefantridetur med Dumbo 1 og Dumbo 2. STOR oplevelse - i ordets bogstaveligste forstand. Ind gennem den thailandske jungle og så på vandretur i en mindre flod frem til et vandfald, der var stort set ikke eksisterende. Hvad Tiger Cave ikke havde af tigre, havde den til gengæld i flagermus. Mange af dem, og det var ikke dem alle, der havde hørt, at flagermus sover om dagen. :o) Men det var en flot tur, både til fods og til elefant.
Den sidste mindeværdige oplevelse fra Ko Lanta var en motorcykeltur... eller noget der minder om. Farmand var chauffør, og tempoet var meget efter de regler, som ikke findes i thailandsk trafik. Med en tophastighed på ca. 40, sneglede vi os op og ned ad bakkerne og så ingenting andet end regnskov, grunde og huse, der var til salg, og små forretninger, der solgte én af alting. Igen super hyggeligt - og vores lave gennemsnitshastighed var god for én ting - vi havde god tid til at se os omkring undervejs.

Efter Ko Lanta kom en enkelt overnatning i Krabi city, inden vore veje skiltes, og jeg vendte tilbage til Bangkok, mens mama og papa tog turen til Samui og bad vorherre om godt vejr.
Bangkok bød mig velkommen hjem med lyn og torden og hidtil usete vandmasser, der fossede ud af himlen, mens Samui tog godt imod mine forældre og gav dem tørvejr til at nyde ferielivet på øen i golfen. Jeg håber, de alligevel fik lidt ud af turen herover, selvom vejrguderne ikke lige var på vores side. Helt til grin, at der i mellemtiden har været tre ugers tørke og 25 grader i rå-kolde Danmark - men sådan er det jo engang imellem. Håber i hvert fald alle jer derhjemme har nydt det smukke forår! Pluk en anemone for mig - de findes ikke rigtig på disse kanter, og selvom jeg nyder den konstante varme, så er der alligevel ikke noget, som en forårsgrøn bøgeskov med bløde anemonetæpper, der dækker den vinterbrune skovbund. "I grønne øer, mit hjertes hjem hernede" - tak til H.C. for den lyrik, jeg ikke selv formår.

Endnu knap tre måneder i Bangkok venter - og det hele bliver bare bedre dag for dag. Er bange for, livet som globetrotter passer mig ganske glimrende, - og jeg har stadig så meget at se.

Besøg i ´det Gyldne Land´

2008-04-21T20:31:00.000-07:00

Så er jeg endelig tilbage i civilisationen. Netop hjemvendt efter en uge i Myanmar (tidligere Burma). Træt, træt, træt var jeg i går, da jeg endelig kunne sætte fødderne på thailandsk grund igen. Det er hårdt at være backpacker- men nu har jeg jo heller aldrig prøvet det før.

Da jeg ankom til Myanmar for en uge siden, var det første chok, at de ligesom i Thailand fejrer det budhistiske nytår med en kæmpe mæssig vandkamp. Det betød blandt andet, at taxaerne var utroligt dyre - selv efter dansk standard - og at jeg fra jeg ankom og tre dage frem var fuldstændigt gennemblødt.
Der er ingen, der kan vide sig sikre for vandmasserne... eller jo - sikre på den måde, at det er helt sikkert, at du bliver gennemblødt, så bare væn dig til det!

Store skilte bød mig velkommen til det gyldne land. Et land, som måske nok fremhæver sig ved sine uanede mængder af forgyldte pagoder og templer, men også et land, hvor i hvert fald ingen i den gængse befolkning har nogen som helst anden glæde af guldet, end at man kan se på det. Fattigdommen er enorm. Her er det hver mand for sig selv, og det gør de få turister, der har taget chancen, til et yndet mål for grov udnyttelse. Hvad man i Myanmar kalder for turistpriser, kalder de fleste andre lande for tyveri. Jeg har ikke fantasi til at forestille mig, hvad et værelse, en taxa eller dog bare et måltid mad ville have kostet mig, hvis jeg havde været burmeser - men som dansker fik jeg i hvert fald lov til at betale det hele med renters rente, og så lidt til. Jeg kunne lige så godt have taget en uges charterophold på et femstjernet hotel på en sydspansk ø,- økonomien ville ikke have været stort anderledes end min budgetferie som backpacker på usle, ildelugtende hostels i Myanmar.

Men men. Når det så er sagt, så har min oplevelse sikkert også været tifold større, end den jeg ville have fået på Costa del Sol.

Ankom mandag morgen til Yangon, som er den tidligere hovedstad i Myanmar. Ingen ved rigtig hvad den nuværende hovedstad egentlig hedder, men faktum er, at den militærjunta, som styrer landet, sidste år besluttede sig for at flytte regeringens hovedkvarter til en lille ubetydelig flække inde midt i landet. Vejret viste sig fra sin pæne side. Men det gør det vist altid på disse kanter. Solen strålede fra en skyfri himmel og fik de gyldne pagoder til at lyse med en sådan kraft, at jeg måtte knibe øjnene sammen for at se på dem.
Umiddelbart troede jeg, at jeg var kommet til verdens lykkeligste land. Uanset hvor jeg så hen, kørte der små ladvogne fyldt til randen af glade og vinkende mennesker. Men jeg skulle snart finde ud af, at der var en grund til glæden. De små ladvogne var de lokale ´taxaer´som kørte storme af forventningsfulde unge til det sted, hvor den store vandfest havde sit hovedpunkt.

Det er altså IKKE hverdag, at alle burmesere løber rundt med et bredt, fjoget smil om munden. Det er noget, der hører sig nytåret til. Efter en dag i Yangon, hvor jeg overgav mig til festlighederne og deltog i vandfesten, tog jeg næste morgen et fly til Mandalay. Landede i en lufthavn, der havde ét bagagebånd, og som lå næsten en times kørsel fra selve Mandalay.
Taxachaufførerne, som holdt til udenfor lufthavnen, blinkede ikke engang, da de forlangte 20 dollars for at fragte mig til byen i deres mildest talt ramponerede køretøjer. I Bangkok ville den samme tur have kostet ca. 5 dollars - i Jakarta endnu mindre.

Efter en halv times resolut demonstration af, at jeg var utilfreds med de ublu priser, overgav jeg mig og satte mig ind i en taxa. Jeg bad chaufføren om at køre mig til et BILLIGT guest house,- og den instruktion forstod han da så nogenlunde. Jeg havnede på Royal Guesthouse, hvor jeg fik et fint, rent lille værelse med eget bad og altan til 8 dollars for en overnatning.
Indbyggerne i Mandalay var om muligt endnu mere entusiastiske i deres fælles vandkamp end deres medborgere i Yangon, og min sightseeingtur rundt i byen og omegnen foregik gennemblødt, og med mit kamera sikkert forseglet i en plastikpose. Det lykkedes mig dog at få en række fine billeder alligevel.

Jeg havde på min tur rundt i Mandalay allieret mig med en gut fra Sri Lanka, jeg havde truffet på mit guest house. Han var lige så stor og mørk, som jeg er lille og lys, og det havde på mærkværdig vis en eller anden form for beskyttende effekt overfor de burmesere, som ellers ville have grebet fat i mig, hvis jeg havde været alene.
Til gengæld modtog vores besynderlige duo en del fnis fra yngre, burmesiske piger, som godt kunne se det sjove i, at en så stor, sort mand havde en så lille, hvid pige på slæb.

Fra Mandalay tog jeg toget, hvis man da kan kalde det det, til Bagan. Myanmars tredje største by, som er kendt for sine mere end 2.800 templer. Før jordskælvet i 1975, som fik en stor del af landets mange seværdigheder til at styrte i grus, var der over 5.000 templer - men det antal er nu altså næsten halveret.

For det første havde jeg alvorlige problemer med overhovedet at købe min togbillet. De officials, som stod for billetsalget, var ikke synderligt interesserede i at sælge noget som helst, og ud over min turistpris på 9 dollars for en billet, skulle de 9 dollars helst betales i helt nye, frisk fra trykken fem-dollar sedler, som jeg ikke lige var i besiddelse af.
Kyats (udtales Tjæts), som er den lokale valuta, ville de høje herrer ikke tage imod. Og den tyve dollar seddel jeg havde, som var i fin stand og fra 2004 og i øvrigt erhvervet i en bank, var ikke god nok - og i øvrigt kunne de ikke give tilbage.

Jeg måtte igennem fem forskellige officials, inden jeg fandt én, som ville tage imod mine dollars, og som i øvrigt så ville give mig det overskydende beløb tilbage i Kyats - men endelig lykkedes det.
Da jeg havde betalt, kunne jeg se, hvordan en af de føromtalte officials sad og vendte min tyvedollar seddel i lyset i ti minutter, inden han besluttede sig for, at den var god nok, og lagde den i skuffen.

Togturen i sig selv var en oplevelse af de større. Jeg havde fået en ´upper class´billet - men jeg vil bestemt ikke vide, hvordan en ´ikke-upper class´billet så er. Sæderne var så justérbare, at de knapt nok sad fast i kupéen. Gulvet var møgbeskidt og flød med diverse ting og sager, selvom toget havde stået stille hele dagen, og sagtens kunne have været genstand for en rengøring. Baggagehylderne var så smalle, at alting skulle sures fast for at blive på sin plads,- og ikke-ryger kupéer... det er ikke noget man kender til på disse kanter.

Min sidekammerat viste sig at være et fascinerende bekendtskab. Da jeg satte mig ind, var hun på midlertidigt besøg i en anden kupé, hvor hendes veninden befandt sig, så jeg satte mig inderst, for at hun nemmest muligt kunne komme frem og tilbage mellem de to kupeer.
Toget satte i bevægelse, og aldrig så snart var vi kommet i gang, før jublende børn smed vand ind gennem de åbne vinduer og fik os alle plasket godt til. Jeg blev gennemblødt - men i det mindste var det sæde, jeg sad på tørt. Anderledes stod det til med sædet ved siden af, som ikke havde haft en passager til at tage af for vandmasserne.
Fem minutter senere kom min medpassager ind i kupeen og meddelte mig, at hun altså havde bestilt et vinduessæde, fordi hun er kunstner og filmmager, og gerne skal optage film undervejs. (Her er det vigtigt lige at nævne, at vi taler om et nattog, og at der er bælgragende mørkt udenfor).
Nuvel. Jeg rejste mig og efterlod det tørre sæde til min medpassager, hvorefter jeg famdt et håndklæde frem for at lægge det over det sæde, som nu var mit, og som var gennemblødt, fordi min medpassager var ikke tilstedeværende, da vandmasserne blev smidt ind i kupeen.
Min medpassager smilede til mig "Bare rolig,- de holder op med det i morgen" sagde hun, og placerede sig i det tørre sæde.

Min medpassager var en sand explorer. En af dem, der har været alle steder, og som gerne fortæller vidt og bredt om det, og som helt sikkert ved meget mere om, hvor jeg skal tage hen og hvordan jeg skal gøre det, end jeg selv gør.
Hun var så meget kunstner, at hun trods sine omkring 30 år bar briller, der gik af mode allerede ti år FØR jeg blev født. Kæmpe store 60ér modeller, hvor glasset er røgfarvet i siderne. Hun viste sig at være tysker - men som hun selv sagde, så har hun jo boet i hele verden, og betragtede derfor ikke sig selv som værende af nogen bestemt nationalitet!
De sidste seks måneder har hun boet i Cambodia, men nu er det altså blevet hverdag og ikke eksotisk nok, så nu ville hun et smut til Myanmar for at lave dokumentarfilm om ungdomskultur. - Hun er især meget fascineret af, hvor meget punk-kulturen egentlig har slået igennem her i Myanmar!
Jeg lagde mærke til et par små forsigtige smil, som listede sig op på læberne af de omkringsiddende. Myanmar har INGEN ungdomskultur. Slet ikke punk. Men under vandfesten klæder alle sig ud - nogen som nazister, andre som punkere, og det er altså dét, min internationale medpassager ville lave dokumentarfilm om!

Hun fandt et magasin frem, som hendes familie har sendt til hende fra Tyskland. Det var et rejsemagasin med Myanmar som tema. Hun spurgte om jeg ville se det, og det ville jeg da gerne. Halvdelen handlede om oppositionslederen Aung San Suu Kyi, som sidder i husarrest. For mig var det noget af det mest interessante, og jeg begyndte straks at læse.
Min medpassager fløj over mig og lukkede bladet. "Man må ikke vise billeder af hende!" Jeg så mig om i kupeen. Alle andre var vestlige turister. Jeg tvivler på, at der er nogen af dem, der havde tænkt sig at melde mig til militærjuntaen for at læse en artikel.

Kort efter viklede min medpassager et stort pashmina tørklæde om hovedet og faldet i søvn. Hun vågnede ikke før vi var i Bagan, og hendes enormt vigtige projekt med at filme sin dokumentarfilm fra toget ud i den begsorte nat blev altså aldrig til noget. Jeg kunne ikke lade være med at sende hende en lille bitter tanke, da jeg fjernede mit gennemvædede håndklæde fra sædet og pakkede det ned i min taske igen. Jeg håber, hun sov godt! :)

Endelig i Bagan. Her er der stille og roligt, og vandfesten er nu slut. Over alt anes de mange templer, som her mest er opført i røde teglsten. Den mest anvendte form for transport her er hestekærrer og cykeltaxier med sidevogn. Alle husene er i ét plan og flere af dem opført i bambus. Det er ikke umiddelbart til at se, at denne by skulle være den tredjestørste i Myanmar - men de skriver de i Lonely Planet - enhver rejsendes bibel, uanset hvortil turen går.

Bagan ligger cirka midt i Myanmar. Her er tørt. Meget tørt. Bevoksningen er lave buske og eucalyptustræer, og lige nu kunne jeg lige så godt befinde mig på de afrikanske stepper - lige bortset fra de mange budhistiske pagoder, naturligvis.

Jeg ankommer med nattoget fra Mandalay klokken seks om morgenen, og for at udnytte tiden, bestiller jeg med det samme en hestekærre til at køre mig rundt i tempellandskabet startende fra klokken ni.
Lille Lotte og hendes kusk ankommer præcist til mit guest house. Kusken hedder Kiu Kiu (Sju Sju) og lille Lotte viser sig at bære navnet Madonna. Madonna er en lille brun hoppe på syv år. Velnæret, grænsende til fed, men hun er i hvert fald sund at se på i forhold til de andre skravl, der ellers udgør størstedelen af de krikker, som trækker kærrerne.

Kiu Kiu fortæller vidt og bredt om de forskellige pagoder imens han kører mig rundt. Flere af de steder vi stopper, går han med ind i pagoderne og fortæller der inde, og viser mig, hvordan jeg kan kravle op på dem, så jeg kan få udsigt over landskabet. Et stunt, som kostede mig adskillige brændvadbler under mine skandinaviske fødder. Når man ikke må bære fodtøj i pagoderne, kan det nemlig godt være en ret varm fornøjelse at vandre rundt på de røde teglsten, når de har været udsat for 45 grader og en hel formiddags direkte sol.

I mellemtiden venter Madonna pænt ved siden af pagoden. Hun er ikke bundet, men hun går ingen steder. Hun står stille. Det er dét, hun bliver betalt for. Desuden er det for varmt til at bevæge sig, medmindre man ligefrem bliver tvunget til det.

Jeg er tilbage på mit guest house klokken halv fire samme eftermiddag, og beslutter mig for at besøge Bagans største og mest aktive pagode den aften, hvor burmeserne fejrer deres nytår og iklæder sig deres fineste tøj til ære for Buddha. Det er en kæmpe oplevelse. Helt fantastisk. Alle små børn smiler og vinker til mig. Her i Bagan lærer de tidligt, at det er turisterne, der putter mad på bordet. De siger "Hello" og griner og vinker så igen, når man svarer dem. De skønneste unger, som vokser op og bliver de mest agressive sælgere.

Da jeg vender hjem fra pagoden har jeg favnen fuld af laquer-wear, som de kalder det. Skåle og fade lavet af bambus og lakeret med en ildfast lak, så de kan anvendes til både koldt og varmt. Smukke ting, men jeg gav helt sikkert overpris. Nuvel, håber bare modtagerne bliver glade for gaverne - og hvis ikke - så kan jeg jo bare beholde det selv. :)

De næste to dage tilbringer jeg sammen med en tysk gut, som underviser i engelsk på en skole i Yangon, og en hollandsk backpacker, som insisterer på at have orange fodboldtrøjer på hele tiden. Okay - jeg kan da godt snakke med, så længe vi bevæger os på landsholds-niveau... men jeg aner altså ikke, hvor Robben spiller lige nu, eller hvem Frank Reichard skal træne næste sæson. Men de godtager, at jeg i det mindste fulgte med ved sidste VM, så lidt points får jeg da optjent.

Vi tre tog sammen på udflugt til Mount Bopa (eller Popa, alt efter om du anvender ny eller gammel stavemåde) på vores sidste dag i Bagan. 777 trin traskede vi i heden op ad den længste trappe, jeg aldrig nogensinde kommer til at bestige igen. Men så var der også en smuk udsigt fra toppen.
Undervejs underholdt en flok aber med tricks på trappen, og vi belønnede de sælgere, som havde turen længst op, med at købe vores drikkevarer der.

Mine tre dage i Bagan var nok de bedste på turen, men bestemt også de varmeste, så det var dejligt at der i det mindste var en lille smule vind, da jeg søndag morgen atter steg af flyet i Yangon.
Min sidste dag i Myanmar gik med at besøge landets vel nok mest berømte pagode: Shwe Dagon Pagoden. Egentlig er det et pænt stort område med en række forskellige pagoder, men den mest berømte består af intet mindre end syv tons massivt guld, og er dækket med diamanter og ædelstene. På toppen er der en 76 carat stor diamant (omsat til lægmandssprog: på størrelse med en mellemstor knyttet hånd), som lyser i forskellige farver, afhængigt af hvor man står i forhold til pagoden.

Alt guldet er udgravet i miner i Myanmar. Det samme gør sig gældende for ædelstenene, men diamanter findes ikke i undergrunden, og de er derfor hentet hovedsageligt på det afrikanske kontinent. I det mindste må man give dem, at diamanterne er importerede længe før, der var noget, der hed konfliktdiamanter.

På min tur rundt på tempelområdet støder jeg på en pensioneret universitetslærer. Han har i mange år undervist landets lærde i Myanmars histroie, og han ved alt, hvad der er værd at vide om de forskellige templer og pagoder der er at finde her. Han tilbyder at følge mig rundt og forklare hvad det er, jeg ser, og vi får en god time til at gå med at studere de mange forskellige Buddha-statuer. Da vi er ved at nå vores afsked forærer han mig en række forskellige gamle pengesedler fra Myanmar. Nogen af dem har billeder af Aung San Suu Kiys afdøde far på den ene side. De sedler bruges ikke mere. Han var oppositionsleder lige som sin berømte datter, og ikke ligefrem på hitlisten ved den siddende militærjunta.
Til gengæld forærer jeg ham de eksotiske mønter, jeg har i min pung. Danmark, Norge, Sverige, EU og Thailand. Han bliver glad for dem. Han har i forvejen en britisk penny, som er mere end 100 år gammel. - Det kan jeg desværre ikke tilbyde ham, men jeg takker mange gange, og tager tilbage til mit guest house for at tilbringe de sidste timer, inden jeg skal tilbage til dejlige, velfungerende Bangkok.

Kom og se - abe i bur!

2008-04-11T04:59:00.000-07:00

Jakarta. Et hul i jorden. En uoverskuelig kilde til forurening. En pulserende storby, som vil være stolt af merkatet METROPOL. Her er alle millionærer - i rupies naturligvis. Her er penge under bordet en videnskab, og den eneste måde, man med rimelighed kan gennemføre en handel på - i hvert fald hvis det skal gå bare nogenlunde hurtigt. Her er kø en livsstil, og afstande på tre kilometer tilbagelægges ofte i tidsintervaller lige fra 30 minutter til tre timer. Det er bare sådan, det er. Der er ingen, der sætter spørgsmålstegn ved det, for det uoverskuelige hav af biler er et udtryk for en stigning i velstanden, som er kommet gradvist siden Suhartos flugt til eksil for 10 år siden.

Der er et tog, bevares. Men det afgår en gang hver tredje time, og kun i to retninger. Fly er noget man tager, hvis man har mange penge, og i øvrigt skal mere end 500 kilometer væk. Metro eller skytrain eller andre former for offentlige transportmidler, som ikke benytter sig af det lidet fungerende vejnet, er ikke noget, der er tænkt i. Her tager transport den tid, det tager, og indoneserne ynder at benytte sig af udtrykket 'gummi-tid', som dækker over den tid, det tager at komme fra A til B, og som er lige så labil som mit blodtryk.

Indonesien er geografisk set verdens fjerdestørste land. Fra øst til vest strækker det sig over et areal på størrelse med afstanden fra Englands vestkyst til øst for Uralbjergene i Rusland. Næsten det samme, som gør sig gældende for afstanden mellem Aceh på Sumatra i nord til Bali i syd. Et utal af øer kan sagtens repræsentere mængden af forskellige fraktioner i befolkningen fordelt på kultur, religion eller geografisk tilhørsforhold. Indonesien nyder en diversitet, som er de færreste lande forundt.

Tirsdag aften ankommer vi til lufthavnen i Jakarta. Her skal vi have lavet et Visa On Arrival, og det viser sig at være cirka lige så besværligt, som det er at få godkendt en byggetilladelse til at lave tilbygning til sit 1700-tals stråtækte hus i Danmark. Efter at have stået i visum-køen i 20 minutter, når vi frem til skranken. Betal 10 dollars for dit 7-dages visum! Det er ikke noget, de har skrevet nogen steder, og der er ingen af os, der lige brænder inde med dollars, som jo ellers normalt ikke er valutaen i Asien. Ud af køen igen og rundt for at finde en ATM. Det viser sig imidlertid at de eneste ATMs, der er i lufthavnen, befinder sig på den anden side af tolden og altså længe efter, man gerne skal have fået sit visum. Så vi må aflevere vores pas til en skrankepave i tolden for at få lov til at gå ud og hæve ti dollars til at betale for de føromtalte visa.

Ind igen og i kø igen. Denne gang bag ved en gruppe på ca. 30 kinesere - som ikke på nogen måde er bekendte med fænomenet kø-kultur. Vi når endelig frem til skranken efter endnu tyve minutter i kø, og da det så bliver vores tur, er denne lille skrankepave blevet træt, og beslutter sig derfor for at lukke skranken. Videre over i en anden kø og vente i endnu en halv time! Men så får vi da også endelig vores visa.

Flere andre stupide udlændinge har præcist det samme problem med manglende dollars, som vi havde, og når også de to forskellige kø'er igennem op til flere gange, før det lykkes. Men selvom denne enestående forestilling må finde sted mere end hundrede gange om dagen, er der altså stadig ingen indoneser, der har tænkt, at det måske ville være meget smart at hænge et skilt op med ordlyden: VISA - 10 dollars. Vi accepterer ikke kreditkort eller anden form for valuta!

Og der er heller ingen, der har tænkt, at det måske ville være genialt at stille en ATM op INDENFOR transfer-området, så man ikke skal til at aflevere pas i tolden og hele vejen ud gennem lufthavnen, blot for at gå tilbage igen... Men sådan er det her i Indonesien. Ting tager tid - og hvorfor ændre på en procedure, som vel nok er langsommelig, men som har fungeret mere eller mindre succesfuldt de sidste ti år?!

Ankommer endelig til hotellet klokken halvtolv om aftenen. Ikke fået noget at spise siden en kedelig sandwich i flyet klokken fire. Skal op klokken syv næste morgen for at tage turen til Bandung - Indonesiens tredjestørste by, som er bygget i et udslukt vulkan-krater. Det skal også vise sig at blive en oplevelse.

Først kan hotellets personale ikke blive enige med sig selv om, om det mon er bedst at tage det føromtalte tog, som har afgang en gang hver tredje time, eller om jeg hellere skal tage bussen. Af min kilde havde jeg fået at vide, at turen til Bandung tager cirka tre en halv time, og i øvrigt foretages bedst i en minibus. Jeg tager en taxa til et minibus-selskab: 'Vi kører ikke før bussen er fuld, og du er den første, så der går nok cirka to timer endnu inden afgang... men tag plads i venteværelset!' NEJ TAK. Det rækker min tålmodighed ikke til, og jeg sætter mig ind i en indonesisk tuk tuk, og siger: busstationen! Den lille indoneser starter tuk tuk'en og triller skødesløst fremad ind imellem biler, busser og andet godt. Her i Indonesien er det eneste man skal vide om trafik for at få et kørekort, hvor det busstoppested er, som ligger lige ved siden af der, hvor kørekortene udstedes mod betaling!

Jeg bliver efter mange omveje smidt af ved en busstation. De aftalte 10.000 rupies er i mellemtiden blevet til 20.000 - for som min chauffør siger - 'Jeg kørte jo rundt og rundt!'.

På denne busstation er der imidlertid ingen afgange til Bandung, og jeg må i en minibus, som kører mig til den rigtige station.

Jeg stiger på minibussen, og alles opmærksomhed falder udelt på mig... UNDER HELE TUREN!. Her er der ikke noget, der hedder stolthed, - eller pli for den sags skyld. Her stirrer man, indtil øjnene triller ud af hovedet på én, for hvad i alverden laver sådan én som mig i Jakarta - og især i den nordlige del af byen. Her er der ingen rige expats, og her er jeg tilsyneladende ene om at lege turist. Her kunne jeg lige så godt være en abe i zoo, for reaktionen er den samme. Jeg er fra en fremmed planet. Lige så eksotisk som de varaner, jeg kan betale en indonesisk formue for at få lov til at se.

Vi kommer igennem et af de mange slumområder. Stanken af råddent affald siver ind igennem sprækkerne i minibussen og gør det ulideligt at trække vejret. Alle i bussen og omkring trækker deres bluser op over næse og mund. Min t-shirt er ikke stor nok til, at det ikke ville være upassende for mig at trække den op på samme måde som mine medpassagere, så jeg finder det par bomuldsshorts frem, som jeg har med i tasken og holder dem for ansigtet. Ud gennem bagruden af minibussen kan jeg se en indonesisk kvinde, som sidder på sin motorcykel og stirrer lige så indædt på mig, som alle andre, der har udsyn til minibussen. Hendes blik siger det hele - uanset hvilket sprog man taler, kan det blik kun tolkes på én måde: Hvis du ikke kan lide lugten fremmede, så rejs hjem til dit eget forbandede land - du har ikke noget at gøre her!

Jeg har efterhånden rejst i en del lande, hvor blonde turister er lige så meget et særsyn som acceptable sanitetsforhold langs de tyske motorveje - men aldrig før er jeg blevet nedstirret i en sådan grad, at jeg har haft lyst til at dække mit lyse hår med et af de tørklæder, jeg ellers ikke forstår.

Da jeg endelig kommer frem til busstationen, er der en halv times ventetid, til vi forlader Jakarta, og så næsten fire timer til vi er i Bandung. Derefter en time i en pirattaxa og 100.000 rupies (en flad halvtredser) for at komme til Lembang, hvor min kilde, en dansk kvinde, der avler heste hernede, befinder sig.

Heldigvis er turen det hele værd. Sceneriet er fantastisk. Ulig noget jeg nogensinde har set. Varme kilder og vulkansk aktivitet sender røgsøjler op fra bjergene, der rejser sig på begge sider af 'motorvejen'. Endeløs udsigt ud over skovdækkede bjerge, kun afbrudt af små rismarker, presset ind mellem bjergkamme i små dale, hvor vandet falder fra højderne og gennemstrømmer den eksotiske vækst. Jeg skal tilbage hertil. Ingen tvivl om det. Frodigt i en sådan grad, at det får junglen i Khao Yai (Thailand), som jeg besøgte i weekenden, til at minde om en afrikansk steppe udsat for fortærende flammer fra en af årets steppebrande.

Turen tilbage til Jakarta går smertefrit - relativt i hvert fald. Nu tager det pludselig kun lidt mere end to timer, og det eneste irritationsmoment er minibussens aircondition, der banker ufortrødent derudaf og får temperaturen til at falde til frysepunktet. - Og så selvfølgelig frekvensen af huller i vejen, som kan sammenlignes med en dansk grusvej på den anden side af vinter og frost.

Nu er vi fremme ved weekenden, og jeg kan se frem til ti dages ferie. To af dem i Jakarta og syv i Myanmar. Jeg glæder mig til at sove. Har fået sammenlagt ti timers søvn på to et halvt døgn, så nu kan jeg godt mærke, at ferien er tiltrængt. Glæder mig til flere eventyr. Hvor er verden dog stor og fuld af oplevelser, der bare venter på, at vi tager imod dem.

2008-04-04T00:00:00.000-07:00

Jeg ville egentlig have skrevet lidt om koh Phangan og min tur dertil. Men nu er det allerede to uger senere, og så virker det bare lidt plat, at begynde at skrive om det. Fornemmelsen sidder heller ikke i kroppen på samme måde længere. nu er det et par uger siden strandbesøg og solskin på båden, og farven er i høj grad begyndt at falme igen. Men det bliver der forhåbentlig snart lavet om på.

De sidste to uger har været uhørt travle. Jeg har nærmest ikke været hjemme i lejligheden, og når jeg endelig var det, var jeg så træt, at jeg bare sov og sov. Her er det fredag. Klokken nærmer sig tre, og nu er der ikke så længe, til jeg kan holde weekend, - hvis jeg da kan det.

Gregers og Dhao skal til Khao Yai lidt nordpå for at fotografere en dansk planteskole til en artikel, som allerede er skrevet, og Gregers vil gerne have mig med på turen. På den ene side trænger jeg enormt meget til en weekend på sofaen, og på den anden side skulle der være utrolig smukt i Khao Yai. Jungle med masser af elefanter og andre vilde dyr.

Sidst jeg så en elefant, var jeg på vej hjem fra et interview inde i byen. Det var sent om aftenen og der var ret mørkt på den vej, hvor jeg skulle med bussen. Da jeg nåede hen til busstoppestedet, stod der en elefant lige foran. På ryggen havde den sin ene ejer- eller i hvert fald passer, og ved siden af stod den anden ejer og solgte små poser med sukkerrør, som Dumbo så skulle fodres med. Det var mit andet møde med en by-elefant, og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at fodre den.
Da Dumbo traskede videre hen langs den i øvrigt pænt trafikerede vej, lagde jeg mærke til, at den havde en cykellygte bundet fast til halen. Yderst genialt. Jeg ved ikke, om man ligefrem kan sige, at en elefant ´logrer´med halen, når den går - men den svinger i hvert fald med den, og lyset fra cykellygten kunne dermed ikke undgå at blive reflekteret i de mange bilers lygter. Det kan godt være, at en elefant burde være til at få øje på, størrelsen taget i betragtning, - men som nattevandrer i Bangkoks gader, ville det alligevel have været en fordel, hvis den var neongul.

Hvis ikke det bliver Khao Yai denne weekend, kan jeg jo med ro i sindet se frem til mine to nært forestående rejser. På tirsdag tager jeg afsted til Jakarta i Indonesien. Det er jobrelateret, og derfor får jeg selvfølgelig turen betalt. Jeg skal blandt andet have et interview med en dansk kvinde, som har startet opdræt af varmblodsheste i Indonesien. En artikel, som allerede er blevet solgt til et dansk heste-magasin. Derudover er der interview med den danske ambassadør, noget networking, og så en reportage om Nordisk Klub i Jakarta, som blandt andet er protektor for et børnehjem, som jeg skal ud og besøge. Lørdag og søndag står den på sight seeing. Det er dejligt nok, at der også bliver tid til det. Billetterne til Jakarta var nu også så ustyrligt billige, at alle rejseomkostninger inklusive hotel er dækket ind, bare ved salget af den ene hesteartikel.

Jeg kommer hjem fra Jakarta sent næste søndag aften, og tidligt næste morgen er der så afgang til Myanmar (tidligere Burma), hvor jeg skal holde en uges ferie i forbindelse med de mange Thailandske helligdage, der er omkring Thai New Year her i april.
Jeg har fået en del gode kontakter der, og har en aftale med en turistagent om, at han kan hjælpe mig med at komme rundt de rigtige steder, på den rigtige måde.
Under mit ophold i Myanmar, fra den 14. til den 21. april, vil der ikke være mulighed for at sende emails, da internet er noget relativt moderne der... også mobil-sendenettet er begrænset, så selvom jeg har min telefon med, er der ingen grund til at blive urolig, hvis der ikke er nogen kontakt.

Fra den 21. er der kun otte korte dage, til mine skønne forældre lande i Bangkok, og så venter endnu en uges ferie (igen kombineret med lidt thailandske helligdage), som skal bruges på at lege turist på de thailandske øer i selskab med moar og faar. Dejligt.

I aften venter tøjvask og en tur i biografen, men ellers må den stå på Oprah og alt andet godt fra flimmeren.

Sirrocco - en spiseoplevelse i særklasse

2008-03-24T21:09:00.000-07:00

På en lørdag, som kunne have været som en hvilken som helst anden lørdag i Bangkok, havde jeg en af mit livs hidtil største spiseoplevelser.

Lad os bare sige det, som det er. Jeg er glad for mad. Meget glad for mad. Så entusiastisk omkring det, så jeg en hel dag kan gå og tænke over og glæde mig til, hvad jeg mon skal have at spise i morgen. Heldigvis deler jeg min passion for det kulinariske med Rikke, min veninde og kollega her i Bangkok. Jeg vil anslå at omkring 60 procent af vores samtaler drejer sig om en eller anden form for føde. - ved det godt. Jeg bør få mig en hobby.

Men er der noget mere fantastisk end fornemmelsen af et stykke avocado, der smelter på tungen og blander sig med smagen af citron og salt, fra en (selvfølgelig hjemmelavet) dressing? Eller hvad med et stykke rustikt, italiensk brød, smurt med olivenolie og hvidløg og ristet på panden? Jeg bliver helt sulten bare ved tanken!

Men for at gøre en lang historie endnu længere, så kom min kammerat og kollega, Anders, til Bangkok efter en tre ugers dykkerferie på de thailandske øer. Som en slags afslutning på ferien, og som et tiltrængt pusterum fra 200 kilometer i timen for undertegnedes vedkommende, havde vi aftalt at spise middag sammen på toppen af Bangkok. Bogstaveligt talt.

I underskønne omgivelser ligger restauranten Sirrocco på 64. etage i Bangkoks næsthøjeste bygning. - og ja, etage nummer 64 er den øverste. Kun overgået af en dome, som gør det ud for et fantastisk bagtæppe på den scene, som er Sirrocco.
Vi ankom lidt i syv, i perfekt tid til at se solen gå ned over byen. Pænt klædt på, og med forventningerne i top, satte vi os til bords i en atmosfære, der bedst kan beskrives som overjordisk.

Stearinlys og olielamper blafrede i den tropiske aftenvind. Et utal af tjenere cirkulerede mellem de små træborde og efterkom alles mindste ønsker, og Michael Bublés fløjlsbløde stemme flød som honning i øregangene og varmede dybt ind i sjælen.

Efter endt bestilling kom der brød og vin på bordet. En Riesling, der smagte præcis som den skulle, og en auberginetapenade til brødet, hvis´lige, jeg aldrig har smagt. CD-en med Michael Bublé blev afløst af et live jazz band med en fantastisk sangerinde, som brillerede med at synge gamle Billie Holliday numre og ny-arrangerede udgaver af gamle Sinatra klassikere.

Forretten var uforlignelig. En salat med krabbe, rejer og muslinger, og dertil en rødvinssauce med bare en smule chokolade i. Mmmm. Anders havde bestilt tun-carpaccio med foie gras og rucola. En kombination som bestemt også kan anbefales. Til vores store fortrydelse glemte vi fuldstændigt at anvende de vaskeklude, som blev delt ud efter bestillingen. Uvante med finere spisning antog vi ganske simpelt, at det da måtte være til at tørre hænderne, ansigtet eller what ever i, når vi var færdige med maden, men nej. En desorienteret tjener fjernede kludene midt under forretten, så vi måtte erkende, at vi altså ikke helt føler os hjemme i selskab med overklassen endnu. (Men det kommer selvfølgelig med den der Cavling...)

Til hovedret fik Anders Snow Fish. Vi kunne ikke helt vurdere, hvad det dækker over på dansk, men det så overordentligt lækkert ud, og Anders var fuldt ud tilfreds med sin bestillling.
Jeg selv så mit snit til at bestille oksekød. Australsk Angus hed det, og det blev serveret under en garnering af porcherede svampe og gulerødder, med små kartoffelkugler og endnu en form for rødvinssauce. Fantastisk!

Selvom jeg kommer fint ud af det med det thailandske køkken, så må jeg vedkende mig, at jeg stadig foretrækker Middelhavskøkkenet. Den subtile anvendelse af de forskellige ingredientser, som hver især komplimenterer og fremhæver hinandens smag, fåes ikke andre steder. Heller ikke på Sirrocco.
Trods det faktum, at alle råvarer flyves ind med jet fra Italien (inklusive det vand, pastaen koges i), så er det alligevel ikke helt det samme. Jeg havde den mest fantastiske aften, på det mest fantastiske sted i Bangkok. Fem stjerner for maden - seks stjerner for helhedsindtrykket, på en aften, hvor alle sanser blev mættet.

Hvis man er til lidt af alt det gode – eller meget af alt det gode i dette tilfælde, så er en aften på Sirrocco helt klart noget, der på det varmeste kan anbefales, hvis turen skulle gå forbi Bangkok.

Khao San og Koh Phagnan

2008-03-07T00:00:00.000-08:00

Så lykkedes det at komme til at skrive lidt igen. Mavepinen er endelig på retur, så nu begynder jeg efterhånden at kunne leve et normalt liv med fast føde igen. Det var en hård omgang, og særligt fordi kramperne blev ved. Men nu er de altså næsten holdt helt op.

Jeg sidder lige nu og bakser med en artikel om vindenergi i Thailand med store summer danske penge involveret. Super ophidsende er det ikke, men det er da en meget god historie.
I går fik jeg at vide, at jeg skal til Jakarta (Indonesien) i seks dage her i begyndelsen af April og lave nogen historier. Det glæder jeg mig meget til. Indonesien skulle efter sigende være noget anderledes fra Thailand, så det skal nok blive godt.

Jeg var ude at spise med Rikke her forleden. Det lykkedes os at finde en restaurant, som serverede gode bøffer med bagt kartoffel og salatbar, så vi gik helt amok. Det var fantastisk. Jeg er stadig ikke fuldt ud fristet af ris-retter igen efter min infektion, så det var rart med et godt stykke kød, hvor man kunne se, hvad der var hvad. Efter maden vandrede vi lidt rundt ved Central World nær Siam i Bangkok. Masser af små gadehandlere, som solgte alt muligt og umuligt til urimeligt lave priser. Heaven!

Rikkes kæreste Brodie får besøg af en kammerat fra Skotland i dag, så i aften skal vi på Khao San Road og opleve det autentiske back-packer miljø... for det vil han nemlig rigtig gerne. Fint for mig. Khao San er et festfyrværkeri af små alternative barer og street-venders. Det er fantastisk farverigt og fuldstændigt unikt for Thailand. Her er der nemlig næsten kun vesterlændinge, når man ser bort fra gadesælgerne.

Jeg havde en sød oplevelse forleden, da jeg var på vej hjem fra arbejde. Jeg stoppede ved et af de lokale gadekøkkener for at tage lidt mad med hjem, og alt imens jeg sad der, og var utrolig europæisk, kom der to mænd gående med den sødeste mini-elefant, jeg nogensinde har set. MIDT inde i Bangkok. Det var ikke en unge,- bare en lille elefant, der ikke var stort større end en velvoksen hest. De to mænd solgte små poser med grønt, som man så kunne fodre elefanten med. Sååå sød. Men jeg holdt mig i skindet, betalte de 3 kroner, min aftensmad kostede, og gik hjem til min lejlighed.

Om to uger skal jeg til Full Moon Party på Koh Phagnan sammen med Rikke og Eve. Det er en fest, hvor man fejrer månen (deraf navnet) og hvor ca. 10.000 mennesker samles på den samme strand og går amok. Det afholdes ved hver fuldmåne, men denne weekend passer det lige præcis med, at Rikke har fødselsdag, så vi holder en lidt forlænget weekend i paradis. Vi skal betale 1200 baht for tre mands overnatninger i to døgn... det svarer til ca. 190 danske kroner. Latterligt. Men super godt for budgettet. Glæder mig til at komme lidt væk fra byen, selvom jeg er super glad for at bo her. Jeg har endnu ikke været ude at bare ved stranden, så det bliver skønt at få lov til at prøve.

Håber alle har det godt derhjemme. Xoxo Line

Lidt ufrivilligt fravær

2008-02-28T08:44:00.000-08:00

Så blev der lige tid til at skrive lidt igen. Er fuldt ud klar over, der desværre ikke har været den samme regelmæssighed i mine indlæg de sidste par uger, og uden at gøre det til en undskyldning, vil jeg bare sige, at det i første omgang skyldtes, at jeg overraskende nok havde en del om ørerne - og i anden omgang har det så været en tur forbi det lokale sygehus, som har været årsag til mit fravær.

Ikke noget alvorligt. Endnu en maveforgiftning, bare en slem én af slagsen. Men nu ved jeg da, at det rent faktisk godt kan lade sig gøre at møde den samme læge på det samme hospital mere end én gang, og at enestuer ikke er noget, man kun ser på film. Givet - her i Thailand betaler man for sagerne... men de betaler så også kun gennemsnitligt 7 procent i skat, så det giver jo et lidt andet billede. Men jeg ville da være ked af at blive syg, hvis jeg var en fattig Thai, eller ikke havde en forsikring.

- Men for at komme tilbage til der, hvor jeg startede før. Så var det altså en positiv oplevelse - bortset fra sygdommen selvfølgelig. Min danske boss var i Singapore sammen med den danske pige, jeg arbejder sammen med, for at lave nogen historier, så det var min thailandske veninde og kollega Eve, som har været en stor hjælp i det her forløb. Helt alene var jeg aldrig, og personalet på sygehuset var utroligt søde og opmærksomme, og gjorde meget ud af at lære at udtale mit navn korrekt og det hele. I Danmark er jeg mere vant til bare at være et nummer på en journal, som ingen gider læse i alligevel, fordi den er liiige i overkanten lang til at nå igennem på fem minutter - og så er det jo nemmere bare at spørge!

Jeg er, som det sikkert fremgår, blevet udskrevet nu. Efter to en halv dag på luksus-ophold med mavesmerter og konstant kvalme. Jeg er stadig på antibiotikakur, og skal være det en lille uge endnu, og derudover skal jeg holde mig fra mælkeprodukter, sodavand og frugt - og det absolut eneste jeg har lyst til lige nu er frugt, så det er lidt af en udfordring. Men det går nok. Jeg har det meget bedre. Godt nok ser jeg ud som om, jeg er gravid, men det går forhåbentlig over i løbet af et par dage. Så jeg håber at være så god som ny på mandag, hvor jeg skal starte på arbejde igen.

I morgen skal jeg bare slappe af. Rikke og Brodie (hendes kæreste) er kommet hjem fra Singapore, så de kommer med sandwiches, og så skal der bare ses gode film hele natten - eller så længe, vi kan holde os vågne. Det bliver rigtig hyggeligt, og godt at se dem igen efter nogle lidt vilde eskapader sidste weekend, som I kan høre mere om en anden god gang. Men det involverede en shoppetur, en stjålet pung, og en forsvundet Brodie, som dukkede op efter fire timer i ingenmandsland uden penge eller hukommelse og med en grim flænge i hovedbunden.

Indtil det bliver posteret - so long.

Når alt er til salg

2008-02-19T02:24:00.000-08:00

Der er mange sjove oplevelser, når man bor i en by som Bangkok. Maden i sig selv er et mindre kulinarisk festfyrværkeri, som indtil nu kun har budt på ganske få ubehagelige øjeblikke. - et af dem værende mit korte bekendtskab med en madforgiftning, som stadig forbliver uopklaret.

Jeg har indøvet en særlig 'peg-og-identificer' teknik, som kort sagt går ud på, at jeg går ned til min lokale mad-mors gadekøkken og peger på nogen grøntsager og nogen rejer, og så laver hun hvad hun nu synes, som indeholder blandt andet de to ingredienser. Det er vældig godt og koster som tidligere nævnt gratis - så der er rigeligt råd til at give halvanden krone for en cola også.

Ellers har mine thailandske kolleger været søde nok til at bestille nogen forskellige retter til mig, når vi har været ude at spise frokost, så på den måde får jeg også prøvet nogen af egnsretterne. Jeg afstår dog fra at kaste mig ud i delikatesser såsom hønsefødder og tørret kyllingeblod. Så meget er jeg alligevel ikke i ét med orienten endnu. Tørret fiskeskind kan dog varmt anbefales som et sundt alternativ til flæskesværd!

Jeg forsøgte i forrige indlæg at uploade nogen billeder fra det famøse pool-party jeg deltog i i weekenden. Men kan forstå, det ikke helt er lykkedes, så alle kan se billederne. I fald I ikke kan se dem, men meget gerne vil, skal I bare skrive det i en mail og sende den til mig på adressen: lineleonhard@gmail.com - så skal jeg nok sende billederne til jer der i stedet.

Da det nok så omtalte pool-party sluttede i lørdags, tog gruppen af deltagende ned på Silom 4 i stedet. Det er en af de mest kendte gader i Bangkok, men vel mest kendt for at repræsentere skyggesiderne af denne pulserende metropol.

Vi ankom i taxa, til hvad jeg troede var en helt almindelig klub. Ti sekunder senere var jeg pinligt bevidst om, at på trods af, at mere end 90 procent af de tilstedeværende i gaden var af hankøn, var jeg alligevel den langt mest maskuline. Gaden er tilholdssted for alle bøsser i byen. Om de er i bukser og bruger alt for mange timer i træningscenteret, eller om de var i kjoler og repræsentanter for et markant antal af såkaldte 'lady-boys'. Transvestitter.

Videre til næste gade hvor jeg for 300 baht (46 kr.) kunne erhverve hvilken som helst af ca. 1000 forskellige piger for en nat. Endeløse rækker af stripklubber, hvor alle pigerne var til salg. Uanede mængder af europæiske og amerikanske mænd, der lige skulle have lidt fysisk fornøjelse i smilets land. Små, nærgående thai mænd, som forgæves forsøgte at sælge os billetter til sex shows og det, der var værre.

Jeg er ikke naiv og kender godt til de mindre glorværdige sider af livet, men aldrig har jeg haft så meget lyst til bare at lukke øjnene, holde mig for ørerne og løbe skrigende væk. Men måske er jeg bare sart. Andre mener, det er noget, der SKAL ses. Jeg selv kunne godt have undværet oplevelsen.

Til gengæld var det en rigtig fin klub, vi fandt frem til. Tapas, hedder den. Det er lidt som om, det er forkert ikke at feste, når man er i en by med sommer og varme og ca. ti millioner smilende mennesker. Så nu ser jeg frem til fridag og fællesspisning i min lejlighed på torsdag, og så clubbing på en af Bangkoks mest famøse klubber på lørdag.

Forhåbentlig beholder pigerne dér tøjet på og nøjes med at gå med fyrene hjem, fordi de har lyst til det, og ikke fordi de får penge for det. Men sådan er vilkårerne i en verden, hvor alt er til salg.

Lidt billeder fra pool-party i Bangkok

2008-02-17T21:00:00.000-08:00

Denne weekend bød blandt andet på pool-party hos to af mine kolleger. Jeg har vedhæftet lidt billeder, så jeg håber, I kan se, hvem det er, jeg arbejder sammen med. I skal bare klikke på ikonerne, så åbner billederne i et nyt vindue - og NEJ far, du downloader ingenting ved at gøre det - du kommer bare ind på en side på internettet, hvor billederne ligger.

Pigen i marineblå bikini med hvide prikker er Rikke. Pigen i bikini med britiske flag er Eve. Den sidste ukendte pige er Pim, som også er en kollega. Den unge fyr er Rikkes skotske kæreste, Brodie, og den grand voksne mand er min chef. Nu får vi at se, om jeg overhovedet kan uploade billederne - de er nemlig snuppet fra nettet - men ellers kan interesserede gå ind og se på: http://www.facebook.com/profile.php?id=815123674

Det er min side, hvor I bare kan trykke på 'see all' ud for der, hvor der står 'mini-feed' næsten øverst på siden, så skulle I gerne kunne se et fotoalbum, der hedder Pool-party. Hvis der er nogen problemer, kan I enten skrive til mig, eller også kontakte en af generation-vi-er-på-internettet... så er jeg sikker på, alle eventuelle problemer kan løses.

Og sådan ser der ud på thai

2008-02-13T19:52:00.000-08:00

En seng, et køkken, et badeværelse samt en tv-sofa, det er hvad min lejlighed i Bangkok har at byde på. Selv er jeg ret godt tilfreds med det. For 1700 danske kroner er det en god deal. Udsigten fejler heller ikke noget.

Ikke så meget skrift i dag, men et lille kig ind i min lejlighed.

Én elefant kom marcherende...

2008-02-11T23:20:00.000-08:00

Så gik den første uge. Uden de helt store events må jeg sige. Dog står en madforgiftning højt på listen over ting jeg lagde mærke til i den forgangne uge. Men det er jo hvad der sker, når man insisterer på at spise thai-style og ikke er vant til det. Er i fuldt firspring igen og ser frem til endnu en uge her i Thailand.

Som uofficielt medlem af foreningen af korrespondenter i Thailand kan jeg fortælle, at der er kommet ny bestyrelse - skulle nogen være interesserede. Medlemstallet nåede sidste år rekord store højder med lidt mere end 900 betalende medlemmer. Kassereren var en glad og stolt mand - for foreningens overskud er lige nu på 980.000 ...baht. det svarer til ca. 152.000 danske kroner.

For ikke indviede kan jeg her fortælle, at FCCT (Foreign Correspondents Club of Thailand) er en forening for journalister og andet revl og krat, som er bosiddende i Thailand (enten fast eller i perioder) som bare gerne vil mødes med andre, der heller ikke kan læse volapyk og hygge-snakke lidt engang imellem. Klubben blev oprindeligt skabt af en amerikansk journalist, som kom til Thailand under Vietnamkrigen, og som blev dræbt i kamp. Den årlige generalforsamling fandt sted i fredags, og som spirende korrespondent - eller hvad man nu skal kalde det, mente Gregers (min boss) at det liiige var noget for mig og de to andre nyligt ansatte her på redaktionen. Så en middag og en ny bestyrelse senere sidder jeg altså her, og overvejer om det er noget, jeg har lyst til at poste penge i.

Efter generalforsamlingen tog jeg og mine to kolleger til Khao Sarn Road inde i byen. Et mekka for back-packere og alle, der bare gerne vil have en sidste chance for at shoppe kopi-varer inden de skal tilbage til alt det dyre i Europa. Også stedet hvor man hurtigt og billigt kan få smidt den ene spand (JA - SPAND) alkohol efter den anden indenbords. Sikken en fest! Det var fantastisk at opleve og skal helt sikkert prøves igen - snart!

Lørdagen bød på et (for) tidligt møde med kabel-mændene, som skulle garantere mig engelsk sproget tv gennem de næste seks måneder. Aftalen hed mellem elleve og tolv, men klokken halv-ti stod der to ikke-engelsktalende teknikkere foran min dør og forlangte at komme ind. Min sene hjemkomst natten i forvejen taget i betragtning, synes jeg selv, jeg var ret fattet. I hvert fald lykkedes det mig at skrive under og det hele.

Om aftenen mødtes jeg med en dansk bekendt downtown og blev atter introduceret til en række fantastiske steder, som helt klart fortjener endnu et besøg. Der er så meget at se i den her by!

Søndagen bød på udflugt til kysten. En nordmand startede for fire-fem år siden et plejecenter for handicappede og funktionshæmmede nordmænd. Han tilbød til at starte med tre til fire måneders ophold i Pattaya med fuld forplejning og 24-timers pleje og diverse typer træning og terapi. Nu er det blevet et helårsshow. Det vil sige, at der faktisk bor et par stykker fast på centeret i Thailand, men der er stadig mulighed for bare at komme på kortere ophold eller måske en aflastningsferie. - Men det her center havde altså 4 års jubilæum i weekenden, og det skulle der selvfølgelig skrives en historie om.

Samtidig blev der så præsenteret en plan for 40 nye lejligheder i et kompleks hvor alle kan købe sig ind. Ikke bare funktionshæmmede, men også pensionister eller bare nogen, som gerne vil investere i deres fremtid.

Min boss sendte mig afsted for at dække receptionen, og gerne få lidt informationer omkring det kommende boligbyggeri. Da selve receptionen først sluttede efter klokken ti om aftenen, og der er to timers buskørsel til Bangkok, blev det med overnatning i Pattaya. Jeg fik set byens 'gå-gade', som nok er noget af det mest vanvittige jeg længe har oplevet. Larm og neon og letpåklædte alting - alt sammen i én skøn forvirring i en gade, hvor alt og alle var til salg for bedste bud.

Næste morgen tog jeg tilbage til handicap-centeret for at lave de sidste interviews, og der blev jeg hentet af en dansker, som gerne ville hjælpe mig med at finde et meget berømt børnehjem i Pattaya, som min søde veninde og bofælle i København, har arbejdet på.

Bagpå en motorcykel fik jeg set det meste af Pattaya i løbet af to timer - dog ikke noget børnehjem. Father Brennan rest in peace!

Under min sightseeing fik jeg blandt andet øje på en elefant. Midt ude i ingenting. Ingen tøjer, ingen indhegning, bare et stykke frit land med noget tørt græs, og så en 1,2 tons tung kæmpe midt i det hele. Fantastisk. Det første vilde dyr, jeg har set uden for en zoo - men med 80 kilometer i timen på en motorcykel er det lidt svært at hive kameraet frem fra tasken og få et godt billede, så det må jeg have til gode.

Forude venter en masse - men her er det meget sådan lidt manâna manâna. Planer er planer - og ikke så meget andet. Måske er jeg heldig, at nogen af dem bliver til noget.

Med erindringen om Dumbo i baghovedet stopper min ordstrøm her.

Første weekend i smilets by

2008-02-04T01:22:00.000-08:00

Klokken er lidt over ni om aftenen. Det er allerede flere timer siden, mørket lagde sig over byen, og alligevel ligger varmegraderne stadig på omkring 28 grader. Mit hår klistrer i nakken. Jeg skal vist lige vænne mig til det tropiske klima. Og så siger de endda at det her er en af de koldeste måneder!

Flyveturen herover startede ekstraordinært med skyhøje svenske lufthavnspriser og en plads i baby-helvede. Midt imellem to små knægte på henholdsvis otte og ti måneder. De var enormt søde – men meget meget trætte... og det havde en vis indflydelse på lydniveauet allerede efter en times flyvning. En venlig stewardesse forbarmede sig over mig og gav mig i stedet en vinduesplads ved siden af en dansk turist, der skulle på ferie sammen med sin datter og dennes familie. Dog cadeau til SAS for individuelle tv-skærme og frit filmvalg samt bonuspoint for ikke at smide min bagage væk denne gang. Nåede frem til Bangkok i fin stil – en smule jetlag-ed og i seriøs søvnmangel, men dog frisk på alt det nye.

-Lige indtil min nye boss henter mig i lufthavnen og insisterer på, at vi for det første skal se på de første fem forskellige lejligheder og derefter ud og hilse på alle på redaktionen, på et tidspunkt hvor jeg nu mest af alt lugter af muggen ged. Men hvad kan man gøre?! Endte på et fint lille hotel ved siden af redaktionen efter at være blevet slæbt det meste af Bangkok rundt i fem timer i myldretrafik. Men så fik jeg dog også et skønt måltid mad og en tiltrængt kold cola og et bad, der i den grad gjorde underværker.

Næste dag vågnede jeg noget overrasket op til syndflod. Regnen hamrede mod taget af min lille bungalow, så jeg besluttede at vænne mig om på den anden side og sove en time mere. Det viste sig at være et noget nær genialt træk, for da jeg derefter stod op, var regnen stoppet og sol og varme havde taget over.

En halv time i taxa ind til byen og hen til det første det bedste lejlighedshotel, hvor jeg heldigvis fandt præcis hvad jeg søgte. Dejlig lejlighed på 8. sal med køkken, fint badeværelse, dobbeltseng, sofa og tv. Udsigt over Bangkok og fri adgang til kompleksets lækre swimmingpool. I gå-afstand til metro og en lang række forskellige forretninger og markeder. Eneste minus er, at der hverken var sengelinned, håndklæder eller køkkenudstyr. Så det brugte jeg eftermiddagen på at købe. I et anfald af ’jeg fatter ingenting, for alting står på thai’ fik jeg preget en ung pige hen for at hjælpe mig med at finde et sted at købe håndlæder. Hun var sød nok til at følge mig rundt og hjælpe med at slæbe poser, så hende har jeg lovet at byde på middag engang i næste uge.

Shoppingmulighederne er geniale, og der ligger den bedste seafood restaurant lige om hjørnet. Der flottede jeg mig lørdag aften og gav 200 baht (ca. 31 kr.) for en all you can eat buffet med alt godt fra havet samt fri cola. Det var helt fantastisk – og hvad der er endnu mere fantastisk er, at jeg ikke blev syg af det!

I dag skulle være startet med et dejligt varmt bad – men da min lejlighed åbenbart har stået ubeboet i et stykke tid, var der blevet lukket for det varme vand, så det blev en noget kold fornøjelse. Det er dog blevet fikset nu, så jeg ser frem til at afprøve det i morgen tidlig. Jeg besluttede mig for at tage ind til byen i dag og undersøge det hele lidt nærmere – men jeg føler mig ikke helt overbevist om, jeg landede der, hvor jeg havde tænkt mig, jeg skulle hen. Men det var nu ganske spændende alligevel. Jeg fik udnyttet mit talent for at benytte offentlig transport og styrede med fin stil metroen. Først den ene vej, og så den anden. Endte i det butikscenter, hvor jeg også brugte en formue (i thailandske penge) i lørdags, og blev enig med mig selv om at vejen frem, var en god omgang massage.

Gik ind på en klinik og bad om en times oliemassage (det stod på et skilt både på thai og på engelsk), hvorefter massøsen nikkede og gik i gang. Måske troede hun ikke, jeg kunne klokken, men i hvert fald stoppede hun efter tyve minutter og bad om fuld pris. Men sådan spiller klaveret ikke, og hun protesterede da heller ikke synderligt, da jeg nægtede at betale mere end en tredjedel af prisen.

Efter den bedste sushi jeg længe har fået og en tur i supermarkedet for at købe the, sukker og en dyne, tog jeg metroen hjem igen. Toget vrimlede med skolepiger i for korte uniformer, forstadsfruer der sad fast i firserne og små børn, der syntes at metroen er ligesom en tur i tivoli – multi-colour vil jeg kalde det. På alle leder. Det eneste, der ikke er ret meget farve på, er mine ben. Jeg har stadig det meste af min blege danskerfarve, da jeg ikke rigtig har taget mig tid til at ligge ved poolen endnu. Men det gode er, at det synes alle thaier er fantastisk smukt. De betaler i dyre domme for cremer og sæber med whitening i. Det er stort set umuligt for mig at finde en bodylotion, der ikke bleger min hud samtidig.

I morgen er første dag på arbejde. Jeg glæder mig til at komme i gang. Men jeg kunne sagtens have brugt et par dage mere på at finde ud af mig selv og mit nærområde. Køleskabet er fyldt med colaer og vandflasker – og så en masse frisk frugt. Lige på den anden side ad gaden ligger et lille marked hvor man kan få det mest fantastiske måltid forårsruller til den nette sum af 3,5 krone, og den halve time i taxa til arbejdet koster ca. 10 kroner... det er også lige til at overkomme.

I fuld forhåbning om en fantastisk uge ønsker jeg alt godt herfra.

Line

To uger til Thailand

2008-01-18T17:43:00.000-08:00

Så er det lige ved at være. Om små to uger er jeg landet i Bangkok og har så småt påbegyndt min tilværelse som midlertidig korrespondent i Sydøstasien - eller hvad man nu skal kalde det. Lige nu er der alt for længe til. Lige nu ville jeg ønske, jeg sad ombord på SAS-flyet fra Arlanda til Bangkok og nu nærmede mig mit mål med ca. 900 km. i timen.

- Men jeg ved godt, at det kun er lige nu, jeg har det sådan. Inden længe begynder jeg sikkert at betvivle det geniale i at efterlade land og rige for at udforske det fjerne Østen.

Alt er klart. Visum søgt og godkendt, rejseforsikring indhentet og betalt, lejlighed reserveret og Åboulevard er snart historie i Leonhard-sammenhæng. Nu mangler jeg bare at pakke taskerne. Glæder mig som et lille barn. Forventningens glæde blandet med en udefinerbar følelse, der mest af alt minder om frygt. Der er langt fra Åstvej 23 til Bangkok, Thailand - men indtil nu er det jo heldigvis gået meget godt.

Jeg lukker øjnene og drømmer om trygheden i familieferie til Bornholm og skoleudflugter til Italien. Engang så fremmed og eksotisk - både det ene og det andet - nu lidt lilleput-agtigt og hyggeligt på den gode måde. Seks måneder. 185 dage. - og bare to små uger, til det hele går løs.