Jeg har indøvet en særlig 'peg-og-identificer' teknik, som kort sagt går ud på, at jeg går ned til min lokale mad-mors gadekøkken og peger på nogen grøntsager og nogen rejer, og så laver hun hvad hun nu synes, som indeholder blandt andet de to ingredienser. Det er vældig godt og koster som tidligere nævnt gratis - så der er rigeligt råd til at give halvanden krone for en cola også.
Ellers har mine thailandske kolleger været søde nok til at bestille nogen forskellige retter til mig, når vi har været ude at spise frokost, så på den måde får jeg også prøvet nogen af egnsretterne. Jeg afstår dog fra at kaste mig ud i delikatesser såsom hønsefødder og tørret kyllingeblod. Så meget er jeg alligevel ikke i ét med orienten endnu. Tørret fiskeskind kan dog varmt anbefales som et sundt alternativ til flæskesværd!
Jeg forsøgte i forrige indlæg at uploade nogen billeder fra det famøse pool-party jeg deltog i i weekenden. Men kan forstå, det ikke helt er lykkedes, så alle kan se billederne. I fald I ikke kan se dem, men meget gerne vil, skal I bare skrive det i en mail og sende den til mig på adressen: lineleonhard@gmail.com - så skal jeg nok sende billederne til jer der i stedet.
Da det nok så omtalte pool-party sluttede i lørdags, tog gruppen af deltagende ned på Silom 4 i stedet. Det er en af de mest kendte gader i Bangkok, men vel mest kendt for at repræsentere skyggesiderne af denne pulserende metropol.
Vi ankom i taxa, til hvad jeg troede var en helt almindelig klub. Ti sekunder senere var jeg pinligt bevidst om, at på trods af, at mere end 90 procent af de tilstedeværende i gaden var af hankøn, var jeg alligevel den langt mest maskuline. Gaden er tilholdssted for alle bøsser i byen. Om de er i bukser og bruger alt for mange timer i træningscenteret, eller om de var i kjoler og repræsentanter for et markant antal af såkaldte 'lady-boys'. Transvestitter.
Videre til næste gade hvor jeg for 300 baht (46 kr.) kunne erhverve hvilken som helst af ca. 1000 forskellige piger for en nat. Endeløse rækker af stripklubber, hvor alle pigerne var til salg. Uanede mængder af europæiske og amerikanske mænd, der lige skulle have lidt fysisk fornøjelse i smilets land. Små, nærgående thai mænd, som forgæves forsøgte at sælge os billetter til sex shows og det, der var værre.
Jeg er ikke naiv og kender godt til de mindre glorværdige sider af livet, men aldrig har jeg haft så meget lyst til bare at lukke øjnene, holde mig for ørerne og løbe skrigende væk. Men måske er jeg bare sart. Andre mener, det er noget, der SKAL ses. Jeg selv kunne godt have undværet oplevelsen.
Til gengæld var det en rigtig fin klub, vi fandt frem til. Tapas, hedder den. Det er lidt som om, det er forkert ikke at feste, når man er i en by med sommer og varme og ca. ti millioner smilende mennesker. Så nu ser jeg frem til fridag og fællesspisning i min lejlighed på torsdag, og så clubbing på en af Bangkoks mest famøse klubber på lørdag.
Forhåbentlig beholder pigerne dér tøjet på og nøjes med at gå med fyrene hjem, fordi de har lyst til det, og ikke fordi de får penge for det. Men sådan er vilkårerne i en verden, hvor alt er til salg.
No comments:
Post a Comment