I Heart NY

Well. Det lød da meget godt, da jeg skrev det – der for over et år siden. Men hey. A gilr’s gotta do what a girl’s gotta do. Og nu fandt jeg så lige lejlighed til at skrive lidt igen. Måske fordi, det er ved at være forår, og solen giver så dejligt meget energi *host*. Måske fordi jeg for et par dage siden spontant var forbi bloggen i et anfald af nostalgi og længsel efter den tid, hvor jeg var outlandish, og fik akut røde ører over at have skrevet nedenstående, og så ikke fulgt op på det. Måske fordi jeg for ganske nyligt trykkede på knappen til en uges ferie i byen, der aldrig sover, og nu glæder mig som et lille barn til at opleve hvad The Big Apple faktisk har at byde på. Jeg føler mig sådan lidt outdated, når alle mine venner og kolleger taler om fantastiske New York og tager det som en selvfølge, at alle mellem 20 og 50 selvfølgelig har været der på et eller andet tidspunkt. Men nu bliver det altså. I påsken. Så jeg ser frem til Super Size menuer, dollar-tilbud og Oh. My. Gawd!!! I lange baner.

Jeg har skrevet mig bag øret, at man skal have 1- og 5-dollar sedler i rigelige mængder, så man har til de obligatoriske drikkepenge i enhver henseende. Jeg har fået at vide, at Greenwich Village og SoHo er So Last Year! Og at man nu i stedet skal tage til Williamsburg, Bushwick og Chelsea for at udforske kunst og storby-boheme-kulturen.

Jazz skal opleves i Harlem. Udsigten fra Top of the Rock er bedre end den fra Empire State Building (fordi man ikke kan se Empire State Building, når man står på toppen af den), og det der med Statue of Liberty er overvurderet – se den sea side, men det er spild af indsats at forsøge at komme helt tæt på.

Jeg ved ikke, om de har ret – alle de kloge mennesker, der allerede har lagt vejen forbi NYC, men jeg vælger at tro på, at de i hvert fald er bedre informerede end jeg selv. Da jeg samtidig skal rejse selv, har jeg valgt at alliere mig med en lokal, som vil låne mig en sofa i et par dage. Det er sq så smart, det der couchsurfing!

Jeg håber, han kan fortælle mig lidt om, hvad det vil sige at være en ægte new yorker, hvor der er godt at spise, og hvilken musical man bare ikke må gå glip af. Jeg håber, at jeg får et indtryk af byen, af livsstilen, af den følelse, der er New York – også selvom det kun er en uge, jeg har at gøre godt med. 

Jeg ved ikke helt, hvorfor følelsen af boblende forventningsglæde helt og fuldstændigt har overtaget min krop allerede tre uger før, jeg faktisk skal af sted. Måske er det bare fordi, det efterhånden er ved at være ret længe siden, jeg sidst er rejst et sted hen, jeg ikke har været før. Faktisk tror jeg ikke, jeg har været et nyt og ukendt sted, siden jeg var i Cancun, Mexico, i december 2010! GUUUUD det er længe siden… det passer måske heller ikke helt. Jeg har vidst været på Gran Canaria i sommeren 2011 – og dét gør jeg helt sikkert ALDRIG igen! Lorteø! Ellers har det heddet Korsika, Korsika og Korsika. Og det er jo et rigtig dejligt sted – men alt andet lige tror jeg, jeg har været der de første 10 gange nu. 8 i hvert fald. Det nye og spændende er lidt gået af det. Men charmen holder heldigvis aldrig op med at være der.

New York. Jeg kan næsten smage det nu. Fornemmelsen af en pulserende metropol, der aldrig hviler – altid er på vej et nyt sted hen. Bydele, der hver især får deres eget liv og bliver små, selvstændige åndehuller med hver sin identitet. En evig strøm af mennesker, som i deres forskellighed gør byen multikulturel og mangfoldig og alt derimellem. Lysreklamer, luksushoteller, tomme olietønder der bliver brugt som bål under motorvejsbroerne, hele kvarterer fulde af små gallerier, Little Italy, Hell’s Kitchen, Chinatown og Financial District. Jeg vil se det hele! Har allerede nu en helt klar fornemmelse af, at stiletter er et no-go til sådan en tur – det skal nok være de udtrådte Converse, der skal øverst i kufferten.

Som den inkarnerede foodie, jeg nu engang er, har jeg selvfølgelig også allerede udset mig et hav af spisesteder, jeg bare bliver nødt til at prøve, mens jeg er derovre. Jeg skal da prøve de der cannoli'er, som altid bliver refereret i film og tv-serier, der foregår i New York: "Leave the gun, take the cannoli" - oprindeligt fra filmen over dem alle - The Godfather (som jeg nok også hellere må gense inden afrejse).

Derudover er der jo de legendariske foodtrucks, de moderne pop-up restauranter, og når man nu alligevel er i burger-land... 

Kinesisk i Chinatown er et must. Morgenmad og milkshake på en af de lokale diners, og så er mit bedste bud, at New York må have et lidt bredere - og forhåbentligt bedre - udvalg af mexicansk mad, end vi har her i Danmark. Pile on the chillies, please!

Som min guide udi dette kulinariske eventyr, har jeg valgt en kyndig makker. Jeg glæder mig så meget til at sætte tænderne i alt fra donuts til dumplings og fra cannoli's til indisk curry. Pyyyh, kan allerede nu fornemme at badevægten ikke bliver min bedste ven i ugerne efter - oh well, det går nok alt sammen. 

Så mangler jeg bare guide-bogen, læsestof til flyveturen og naturligvis den helt perfekte I heart NY-playliste til at skråle med på. 

New York - vi ses til April!