At starte forfra... igen

It's that time of year...

I snart fire år har der ikke været så meget som en opdatering på bloggen her. Vel egentlig fordi jeg tænkte, at det der med at blogge om hvad som helst er forbeholdt mennesker, der oplever noget mere end gennemsnitligt interessant. Sand historie. Men det er efterhånden gået op for mig, at der ikke nødvendigvis skal fjerne himmelstrøg til for, at noget kan betragtes som interessant. Its in the eye of the beholder, var der nogen, der engang sagde. Og nu er det så op til dig, kære familiemedlem - for jeg går ud fra, I - mine artsfæller - er ene om at pligtlæse jer gennem mine ligegyldigheder - at tage stilling til, om mine skriblerier kan nå højder på linje med bagsidelæsningen på en corn flakes pakke.

Det er jo ikke fordi, der er sket ingenting de sidste fire år. En hovedopgave, en afgangseksamen, et forfejlet studieeventyr, post-eksamens-arbejdsløshed og et - interessant - ophold i det sønderjyske må gøre det ud for hovedlinjerne i min tilværelse siden jeg i december 2008 atter plantede fødderne solidt på dansk landjord.

Nu hedder det så København. Igen. Nyt job. Igen. Gamle venner. Igen. Og gensynsglæden er stor. Jeg vågner glad hver morgen (okay ...de fleste i hvert fald). Jeg nyder roen i min lille Frederiksberg-lejlighed, og jeg hviner af fryd over, at der kun er ti minutter på min sort-grønne jern-ganger ind til jobbet.
Nye udfordringer hver dag. Skønne kolleger, der er klogere, sødere og mere engagerede end gennemsnittet, og en tilværelse hvor jeg kan se mig selv mere end seks måneder frem i tiden. That's a first! Luksus-nomade tror jeg, jeg vil kalde det (trademark!).
Jeg kan langt fra tage patent på konceptet, men når jeg nu lige tæller efter, så er jeg flyttet tolv gange i løbet af de sidste ti år - og nogenlunde frivilligt de fleste af gangene.
Der står ikke forliste parforhold eller udsættelser bag beslutningerne om at skifte bolig. For det meste har det været uddannelse og job, der har stillet krav om en relokering. Men ikke hver gang. Nogle gange har jeg bare været en idiot og sagt ja til en dårlig lejlighed. Andre gange har det været et økonomisk hensyn.

Jeg tror og håber på, at jeg nu har fundet den by, jeg skal bo i resten af mit arbejdsliv - for gud nåde den, der sætter en kæp i hjulet for min drøm om et otium langs den italienske vestkyst! Jeg tror og håber på, at det fra nu af og fremefter vil blive nemmere selv at styre økonomien omkring min boligsituation. Og jeg vælger at stole blindt på, at hvis jeg engang skulle få succes med at finde en at dele boligudgifterne med - så er det nok også en som tænker, at København er det eneste sted i Danmark, der for alvor giver mening.

Okay. Jeg ved det godt. Der er aldrig noget, der går efter planen! Og særligt ikke efter min plan. Den der enorme, uoverskuelig by i Tyskland, der hedder Umfahrt... den har jeg godt nok været omkring mange gange. Men det er nu engang det, jeg har at forholde mig til. Dét jeg har, og det, jeg håber, jeg får.

Og nu har jeg tænkt mig at prøve noget nyt. Skriftligt - that is. Så fremadrettet vil der være meget lidt at finde her på bloggen, der handler om Thailand. Jeg skal ikke afvise, at der bliver plads til en rejsebeskrivelse i ny og næ - men det bliver godt og blandet, og hvad der lige falder mig ind. Stort som småt. Vigtigt som uendeligt ligegyldigt.
Kommer du til at kede dig undervejs - så prøv eb.dk. Der har de altid været noget bedre til at digte, end jeg er!