Au revoir - mon amour

Så er det blevet søndag. Første søndag i advent, hvis jeg tæller rigtigt. Og min sidste af slagsen i den by, der har været mit hjem de sidste ti måneder. Nu er ringen sluttet, og det er tid for mig at gøre mig klar til den sidste del af rejsen... de 12 timer i fly fra Bangkok til København, og så den sidste time fra Kastrup til Tirstrup. - Det er vel at mærke, hvis alt går efter planen.

Min uroplagede by har været kilde til mere end almindelig bekymring på det seneste. Ikke mindst for de hundrede tusinder af mennesker, som er strandet her i Thailand på grund af de besatte lufthavne. 

Asiens største knudepunkt, og en af de lufthavne i verden, der dagligt har aller flest afgange, er den internationale lufthavn her i Bangkok. Peoples Alliance for Democracy er ikke just definitionen på demokrati 'in action', og selvom kritik og korruptionsanklager mod regeringen på sin vis garanteret har sin berettigelse - så er det langt fra sikkert, at situationen ville se bedre ud med andre ved magten.

Min kilde hos SAS i Bangkok fortæller mig, at der er en rimelig chance for, at jeg kan komme afsted på tirsdag som planlagt, men intet er dog sikkert. Skulle jeg i givet fald være så heldig, at det hele flasker sig, bliver det afgang fra den militære lufthavn i U-Tapao ved Pattaya. En lufthavn, der til daglig er gearet til at sende 15 fly afsted i døgnet - men som de seneste par dage har været vært for mere end 20 flyselskaber, som hver især har flertallige flyvninger. Således er der på en ganske almindelig hverdag mere end 40 rutefly fra Bangkok til Japan alene - for slet ikke at tale om de utallige afgange til resten af verden.

Selvom de kloge derhjemme peger på en snarlig løsning, må mit bedste bud være, at demonstranterne forlader lufthavnene i Bangkok natten til fredag af respekt for kong Bhumibol, som kan fejre sin 82 års fødselsdag på fredag. Flertallet af medlemmerne i PAD (oppositionspartiet, som har besat lufthavnene) er nemlig ultra royale, så det vil være ganske uhørt, hvis de opretholder blokaderne på en sådan mærkedag. Kongens fødselsdag fejres i øvrigt over 4 dage, så forhåbentlig kan det give politiet tid til at få ryddet op og spærret af, så lufttrafikken over Bangkok atter kan normaliseres.

Jeg selv krydser mine små fingre for, at alt flasker sig, som det skal. Jeg vil meget gerne hjem til tiden, og nu hvor taskerne er pakket, julegaverne købt og  de sidste eksamener mere eller mindre i hus, så begynder Danmark og december at lyde bedre og bedre.

 Jeg kommer til at savne den varme sommerluft, som har gjort dagene smukkere her i byen den sidste måneds tid. Og jeg kommer til at savne de mange ekstravagante restaurantbesøg og biografture, som byen også har budt på. Jeg kommer til at savne shorts og klip klapper og min træner, som har gjort sit for at få mit beskedne korpus i bare nogenlunde stand i løbet af de sidste 3 måneder. - og selvfølgelig de mange skønne mennesker, jeg har lært at kende herude, og som hver især har været med til at gøre dagene bare lidt sjovere. Sofie, Jesper, Rikke, Terese, Jacob og rigtig mange flere. Bangkok 4 ever.

Med rystende hænder og blødende hjerte sætter jeg et foreløbigt punktum for mit fjernøstlige eventyr. Gid alle må få lov at opleve bare en brøkdel af alt det, jeg har oplevet i løbet af det sidste år. Bangkok Beautiful. En moderne metropol på både godt og ondt. Et pulserende midtpunkt i den sydøst asiatiske region. En flirt, en flygtig elsker og en evigt kær ven...

Till we meet again.