Jeg ville egentlig have skrevet lidt om koh Phangan og min tur dertil. Men nu er det allerede to uger senere, og så virker det bare lidt plat, at begynde at skrive om det. Fornemmelsen sidder heller ikke i kroppen på samme måde længere. nu er det et par uger siden strandbesøg og solskin på båden, og farven er i høj grad begyndt at falme igen. Men det bliver der forhåbentlig snart lavet om på.

De sidste to uger har været uhørt travle. Jeg har nærmest ikke været hjemme i lejligheden, og når jeg endelig var det, var jeg så træt, at jeg bare sov og sov. Her er det fredag. Klokken nærmer sig tre, og nu er der ikke så længe, til jeg kan holde weekend, - hvis jeg da kan det.

Gregers og Dhao skal til Khao Yai lidt nordpå for at fotografere en dansk planteskole til en artikel, som allerede er skrevet, og Gregers vil gerne have mig med på turen. På den ene side trænger jeg enormt meget til en weekend på sofaen, og på den anden side skulle der være utrolig smukt i Khao Yai. Jungle med masser af elefanter og andre vilde dyr.

Sidst jeg så en elefant, var jeg på vej hjem fra et interview inde i byen. Det var sent om aftenen og der var ret mørkt på den vej, hvor jeg skulle med bussen. Da jeg nåede hen til busstoppestedet, stod der en elefant lige foran. På ryggen havde den sin ene ejer- eller i hvert fald passer, og ved siden af stod den anden ejer og solgte små poser med sukkerrør, som Dumbo så skulle fodres med. Det var mit andet møde med en by-elefant, og jeg kunne selvfølgelig ikke dy mig for at fodre den.
Da Dumbo traskede videre hen langs den i øvrigt pænt trafikerede vej, lagde jeg mærke til, at den havde en cykellygte bundet fast til halen. Yderst genialt. Jeg ved ikke, om man ligefrem kan sige, at en elefant ´logrer´med halen, når den går - men den svinger i hvert fald med den, og lyset fra cykellygten kunne dermed ikke undgå at blive reflekteret i de mange bilers lygter. Det kan godt være, at en elefant burde være til at få øje på, størrelsen taget i betragtning, - men som nattevandrer i Bangkoks gader, ville det alligevel have været en fordel, hvis den var neongul.

Hvis ikke det bliver Khao Yai denne weekend, kan jeg jo med ro i sindet se frem til mine to nært forestående rejser. På tirsdag tager jeg afsted til Jakarta i Indonesien. Det er jobrelateret, og derfor får jeg selvfølgelig turen betalt. Jeg skal blandt andet have et interview med en dansk kvinde, som har startet opdræt af varmblodsheste i Indonesien. En artikel, som allerede er blevet solgt til et dansk heste-magasin. Derudover er der interview med den danske ambassadør, noget networking, og så en reportage om Nordisk Klub i Jakarta, som blandt andet er protektor for et børnehjem, som jeg skal ud og besøge. Lørdag og søndag står den på sight seeing. Det er dejligt nok, at der også bliver tid til det. Billetterne til Jakarta var nu også så ustyrligt billige, at alle rejseomkostninger inklusive hotel er dækket ind, bare ved salget af den ene hesteartikel.

Jeg kommer hjem fra Jakarta sent næste søndag aften, og tidligt næste morgen er der så afgang til Myanmar (tidligere Burma), hvor jeg skal holde en uges ferie i forbindelse med de mange Thailandske helligdage, der er omkring Thai New Year her i april.
Jeg har fået en del gode kontakter der, og har en aftale med en turistagent om, at han kan hjælpe mig med at komme rundt de rigtige steder, på den rigtige måde.
Under mit ophold i Myanmar, fra den 14. til den 21. april, vil der ikke være mulighed for at sende emails, da internet er noget relativt moderne der... også mobil-sendenettet er begrænset, så selvom jeg har min telefon med, er der ingen grund til at blive urolig, hvis der ikke er nogen kontakt.

Fra den 21. er der kun otte korte dage, til mine skønne forældre lande i Bangkok, og så venter endnu en uges ferie (igen kombineret med lidt thailandske helligdage), som skal bruges på at lege turist på de thailandske øer i selskab med moar og faar. Dejligt.

I aften venter tøjvask og en tur i biografen, men ellers må den stå på Oprah og alt andet godt fra flimmeren.